Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 14. runde:
9 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
9 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
8 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

Optakt: Næsby - Blokhus FC

3402da8e7407545fd437f2fc58b7bf6a.jpg
22-09-2012

Efter gæster fra det Fynske i vores seneste to kampe, tager Blokhus FC selv turen til Fyn i denne runde af 2. division vest, som formentlig byder på en af sæsonens sværeste kampe.

Det gælder nemlig udekampen mod Næsby, som sidste sæson var blandt rækkens absolut bedste. Det samme er tilfældet denne sæson, hvor holdet endnu ikke har tabt en kamp, selvom det dog er blevet til fire uafgjorte.

Blokhus FC mandskabet har her til formiddag pakket bussen for at drage til Næsby i jagten på tre point og dermed give Næsby sit første nederlag. Det er dog en svær mission der venter, det Blokhus FC assistenttræner Jan Steffensen da heller ikke i tvivl om.

- Det bliver en meget svær kamp. Næsby er et rigtig stærkt hold, de er skarpe og vi skal virkelig være helt klarer. Det kræver det ganske enkelt, understreger Jan Steffensen og fortsætter;

- Vi bliver nødt til at holde niveau i alle minutter. Vi har specielt fokuseret på at niveauet ikke må dale i 2. halvleg. Det har til tider været tendensen at pausen har fået os ned i gear og det er der ikke råd til idag mod så stærkt et hold som Næsby.

At Næsby er en hård test vidner statistikken om, for udover at være ubesejret i denne sæson, så spillede fynboerne sig også gennem hele foråret uden nederlag. Dermed er det pt 22 kampe som ubesejret Næsby går ind til dagens kamp med. Selv kommer vi dog også med selvtilliden i god behold.

- Der er ingen tvivl om at dette unge hold har kampcejsten og viljen, og i hvert fald ikke tager til Næsby for at tabe. Som sæsonen er forløbet indtil nu, så ligger vi med vores nuværende anden plads over vores målsætning. Det giver selvtillid og i store perioder spiller vi noget meget godt fodbold. Så kan vi holde niveau over 90 minutter, så vil jeg mene, at vi også kan tage en sejr idag, fortæller Jan Steffensen.

Det tegner til at blive en tæt og spændende affære når Blokhus FC denne lørdag eftermiddag kl. 15.00 gæster Næsby, hvor der forhåbentlig kommer point med hjem i baggagen.