Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

Optakt til Otterup - Blokhus FC: 321 gode defensive-minutter skal følges op på Fyn

Brian Ulstrup.jpg
31-03-2010

(Foto: Brian Ulstrup har lukket målet af, siden det 39. minut den 7/11-2009 mod EfB)

 

Af Torben Pedersen

Otterup er ikke sted Blokhus FC kender særligt godt, da man ikke tidligere er støt på den Nord Fynske klub i rækkerne. Så er det ihvertfald så langt tilbage at undertegnede ikke husker det. Et opgør er dog spillet klubberne imellem, og det var den 29. August sidste år, hvor Blokhus FC hjemme vandt 3-1.

Begge klubber har over vinteren gennemgået store trupændringer, og det kan derfor være svært at sammenligne noget på nuværende tidspunkt. Men som udgangspunkt skal "Den Blå Bølge" helst oversvømme Fyn og hente 3 point i morgen.

Troen er til stede hos spillerne, der både har fundet fight, flot spil, og solidt forsvar frem til sæsonstarten. Og holdet har ikke været plaget af aflyste kampe, på baggrund af dårlige baner.

Et yderligere kæmpe plus er at Andreas Damgaard vender retur fra karantæne mod AGF, og luftkaptajnen er dermed klar til at blive makker påny til Kasper Stiller centralt. Det betyder så at Nickolaj Thomsen som spillede der mod AGF igen rykkes frem på banen.

Cheftræner Henning Pedersen kan se et hold der er klar og som kører på skinner for tiden:

 - Vi er helt klar. Vi ser rigtig godt ud lige nu. Truppen har ingen skavanker at døje med, og ser man bort fra de to langtidsskadede Malthe Guldager og Simon Rosenqvist er alle ellers 100 % klar, fortæller cheftræneren og fortsætter:

 - Andreas Damgaard vender tilbage og styrker os yderligere, og vi skal bare ud og fortsætte vores arbejde fra de seneste kampe, og hente 3 point, så enkelt er det. Så må det gode spil komme hvis der er plads til det. Men det handler om fight og en komplet holdindsats, og det har holdet senest bevist mod AGF, hvor jeg fornemmede at de godt 300 tilskuere på hjemmebane var tilfredse med indsatsen.

 - Spillerne fornemmede tydeligt de positive ting omkring kampen, og ikke mindst at folk stod tæt rundt om bane 2. Der giver spillerne noget ekstra, og det skal kun være en opfordring fremover til at folk står tæt ved banen, slutter Henning Pedersen.

Det ønske kan tilskuerne så passende få til at gå i opfyldelse i næste hjemmekamp, nemlig lokalopgøret mod Hobro den 5. April, da kampen efter alt sansynlighed også bliver afviklet på Bane 2, da Stadion stadig ikke er åbnet.

God Påske!.