Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Optakt: Randers - Blokhus FC

Micky Malling Jensen.jpg
05-06-2010

(Foto: Micky Malling var bedste mand sidst mod ikast - Nu møder han sin gamle klub)

 

Af Torben Pedersen

Blokhus FC er hos bookmakerne favoritter mod Randers, men det skal ikke betyde at det bliver nemmere af den grund. Randers Freja er en af de klubber som Blokhus FC aldrig har slået i 2. division Vest. Seneste besøg i Randers var den 18. Oktober 2008, hvor Kronjyderne vandt 3-2 i en kold og våd, men særdeles underholdene kamp, hvor der stod 1-1 efter 4 minutter, og hvor der også var rødt kort.

Det burde blive ligeså dramatisk når man igen søndag krydser klinger, for begge hold har noget at kæmpe for - Ikke mindst Blokhus FC der dog skal bruge hjælp andre steder fra. Men det vigtigste er nu engang holdets egen præstation, som sidst hjemme mod Ikast, hvor mange ting gik op i en højere enhed, og hvor holdet spillede noget af det bedste i sæsonen.

Ingen karantæner eller skader i truppen at rapporterer om - Så Cheftræner Henning Pedersen får i sin sidste udekamp med Blokhus FC, frit valg på alle hylder til sin startopstilling. Ellers skulle det da være spillere der kom galt af sted i det gode vejr lørdag, for træningen lørdag formiddag forløb lige efter planen - Bortset fra at der røg for få bolde ind bag keeperne i den sidste afslutningsøvelse, ifølge en ivrig cheftræner på træningsbanen.

Men det samme var også tilfældet inden Ikast-kampen, men her slog spillerne til da det galt, og scorede som bekendt 5 kasser. 

Der er kampstart i morgen i Randers kl.15.00 til den uhyre vigtige kamp i 2. division Vest.