Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Optakt: Skovbakken - BFC

Blokhus FC 063.jpg
01-10-2010

(Foto: Nickolaj Thomsen er altid farlig mod Skovbakken - 3 mål i 2 kampe)

 

Af Torben Pedersen

Blokhus FC er som eneste mandskab i 2. Division Vest fortsat ubesejret, efter et indtil videre forrygende efterår. Lørdag går turen til det hyggelige stadion i Skovbakken i Aarhus, hvor en af sæsonens forløbige store overraskelser tager imod.

Skovbakken har inden morgendagens kamp faktisk hentet hele imponerende 15 point som oprykker, hvilket faktisk blot er 3 mindre end os selv. Og ikke mindst på deres hjemmebane har de været godt kørende og scoret mange mål, takket være blandt andet Lasse Nørdam og Paulo Fernando Maciel, som gode offensive kræfter.

De to klubber har kun mødt hinanden to gange før gennem tiden, og det var tilbage i sæsonen 2008/09. Den første kamp kørte Blokhus FC sikkert i hus med 4-1 på Jetsmark Stadion, mens kampen i Aarhus blev noget anderledes. Det var nemlig i sidste spillerunde, og Skovbakken var allerede nedrykningsdømte.

Blokhus FC vandt dog opgøret til sidst, men kun via scoringer i det 80. og 90. minut. Her var Nickolaj Thomsen nøglen til succes, og statistikker taler godt for lørdagens "Topkamp" på udebane. Hr. Thomsen har nettet 3 gange i to kampe mod Skovbakken, og må meget gerne fortsætte med det.

En anden altid vigtig spiller er Peter Tranberg, der som anfører er lederen på holdet. Men de seneste kampe, han har også åbnet for scoringerne, og er pt. delt topscorer i Blokhus FC med Jeppe Østenkær, der også har lavet 4 mål indtil nu.

Noget utraditionelt har kampen lørdag kick-off allerede kl.12.30, men modsat er det også et tidspunkt Skovbakken ofte spiller deres hjemmekampe.

Seneste nyt og referat er på hjemmesiden efterfølgende - God weekend!