Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Optakt til Blokhus FC - Varde IF

Blokhus FC af P.E. Aagaard 075.jpg
01-05-2009

 

Af Torben Pedersen

Det var ren nat og dag forrige weekend på Fyn imod FC Svendborg. Oven i det kan Blokhus FC tænke tilbage på seneste hjemmekamp der blev tabt til Hobro, hvor holdet havde alle chancer for point.

Revanche står altså i den grad på ønskelisten hos spillerne, der ikke vil fejle endnu engang på hjemmebane.

Opskriften fra 2. halvleg mod Svendborg bliver ifølge cheftræner Henning Pedersen, det der skal spilles efter mod Varde:

 - Vi skal simpelthen følge op på den sidste del af Svendborg kampen, så enkelt er det. Vi vil have revanche nu, og jeg syntes vi står godt rustet til opgaven, fortæller cheftræneren.

 - Vi skal påny møde et mandskab der er super farlige på dødbolde, og samtidig er Varde et rigtig farlige kontra-hold også. Men vi er på hjemmebane, og skal gå ind og dominere tingene og hente en sejr, slutter Henning Pedersen.

Det lykkedes at stikke Svendborgs gode kort med dødbolde i sidste weekend, og der er store forhåbninger til at det kan ske igen mod Varde, som er et mandskab der vil stå langt tilbage på banen.

Hos Blokhus FC er der tvivl om Peter Gravesen, der døjer med en mindre forstrækning i baglåret, og han vil derfor blive testet kort inden kampstart.

Søndag kl.14.00 spiller Serie 2 mod Aalborg Chang, og her vil de resterende spillere komme i aktion, i en kamp der gerne skulle kaste 3 point af sig.

Aalborg Chang har iøvrigt den tidligere Jetsmark-spiller Christian Secher på holdet, og Mads Pedersen der tidligere trænede med i Blokhus FC.

2. divisionskampen mod Varde IF lørdag, har kampstart kl.15.00 på Jetsmark Stadion.