Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

P på pointjagt

MartinPTraening.jpg
15-05-2016

Af Thomas Jansen

Spændingen er mildt sagt intakt, desværre fristes man til at sige. Der er nemlig meget på spil i et forår, hvor livet i divisionen er på spil.

Efter et energi boost og tre point med sejren i B 93, fik den mentale tilstand et hak, da det endte med 0-3 hjemme til Næsby. Resultatet betyder, at intet er afgjort. Der skal gives alt for at sikre, at det også næste år hedder 2. Division i Jammerbugten, og det er også tilgangen, når turen 2. Pinsedag går til Holbæk.

- Holbæk skal angribes fra første fløjt. Vi har i øjeblikket meget velspillende offensive folk og det momentum skal udnyttes. Meget paradoksalt scorede vi ingen mål mod Næsby, men jeg må alligevel rose spillere som Michael Nielsen og Viktor Ahlmann. Deres arbejdsiver og kvalitet er i øjeblikket meget vigtig for holdet og de er begge med til at gøre holdet farligt i lige nu, forklarer cheftræner Martin Pedersen, krydser fingrer for at skarpheden er til stede i de afgørende situationer på Holbæk stadion.

- Det eneste jeg kan håbe og tro på, er at drengene får hul på bylden mod Holbæk. Vi har en god tro på tingene i øjeblikket og er hele tiden opmærksom på de småting, som kan justeres. Det er med til at gøre os bedre og skarpe, siger Martin P.

Han har nu stået i spidsen for holdet i to kampe. Den ene en flot sejr og den anden et skuffende nederlag. Fællesnævneren har været arbejdsomhed og energi, og mandag skal dette gerne veksles til mål og point.

En sejr i Holbæk kan give lidt mere luft til bunden, hvor der lige nu er seks point ned til nedrykningsstregen. Mandagens modstander Holbæk har formentlig samme agenda. Værterne er nemlig kun et enkelt point foran Jammerbugt FC inden mandagens møde.

Hvem der spiller sig længere væk fra stregen vil vise sig, når fløjten lyder på Sjælland kl. 15.00 mandag d. 16. maj.