Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 14. runde:
9 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
9 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
8 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

På tur med tro på tingene

94c5745e8a674d10d53729065b4df158.jpg
Zinck og co. må igen forlade egen hule efter to sejr på stribe på eget græs.
15-05-2015

Af Thomas Jansen

Efter et par gode hjemmebane resultater, ikke mindst senest over Marienlyst, er det igen blevet tid til at den blå bølge ruller ud af Jammerbugten igen.

Denne gang går turen til Skovbakken, hvor der venter en kamp mod rækkens nummer 8, Skovbakken IK. Lørdagens værter går på banen med en flot 2-1 sejr på udebane over Odder og har ikke tabt i de 4 seneste runder, så der venter formentlig en modstander med tro tingene. Det har gæsterne fra Jammerbugt imidlertid også.

- Vi har en fantastisk fornemmelse efter sidste kamp og har haft nogle gode træninger. Vi har stor tro på og vi glæder os til at skulle i kamp igen, forklarer Jammerbugt FC cheftræner Bo Zinck, som dog kender sin modstander godt nok til at vide, at de ikke lægger sig ned frivilligt.

- Det bliver en svær opgave mod et hold, som er sammentømret og godt sammenspillet gennem flere sæsoner. De er et hold som kæmper for sagen. Det synes jeg nu også vi selv gør, og kommer vi med samme power som mod Marienlyst, så har jeg en stor tro på vi også vinder i Skovbakken, lyder det fra Bo Zinck.

Det er langt fra alle som får point med sig fra Vejlby/Risskov. Seks ud af 11 hjemmekampe er vundet af de gule og blå, mens to er spillet uafgjort og tre er tabt. Jammerbugt FC’s seneste visit hos Skovbakken IK blev dog vundet med 5-1, og det må gerne gentage sig, selvom mindre også kan gøre det. Troen er der og det er truppen også.

- Nu har vi otte kampe i træk spillet uden de samme 11 startere, og det vidner om at vi har en stærk trup. Til weekendens kamp har vi flere tilbage fra karantæne og selvom vi så har fået et par nye som måde sidde over, så kommer vi altså med et både stærkt og spændende hold. Det glæder jeg mig til at sende på banen, slutter Zinck, som kan sende sine tropper på banen lørdag d. 16. maj kl. 13.00. Umiddelbart efter Jammerbugt FC’s U19 drenge også har været i kamp mod Skovbakken IK i Vejlby/Risskov. Her skydes begivenhederne nemlig i gang kl. 11.00.