Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 9. runde:
7 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
6 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
5 rigtige - Hos Banen

Se tippernes bud på kommende kamp mod Marienlyst her

Facebook

Point påkrævet i en tæt tabel

b7703a506130cd46226732474f5be836.jpg
27-09-2013

Af Thomas Jansen

Fyn lægger endnu engang græs til Jammerbugt FC’s kamp i 2. division. Senest gav det tre point. Lad det bare gentage sig.


Sidste weekend hentede den blå bølge tre point i Svendborg, og denne weekend holder bussen ind i Middelfart, hvor der venter endnu en dyst om point. Det bliver dog sin sag at gøre kunsten efter mod et hold der har for vane at gøre det svært for sine gæster.

- Middelfart er et godt hjemmebanehold. Det har de bevist gennem flere sæsoner nu, og i sidste sæson sejrede de i ca. 80 procent af sine kampe på hjemmebane, fortæller Jammerbugt FC cheftræner Bo Zinck om weekendens modstander, Middelfart, der ligesom sidste uges værter på Fyn, FC Svendborg, har hjemme på et rigtig hyggeligt stadion.

Selvom der venter Jammerbugt FC et stærkt hjemmehold, så er der flere grunde til at tro på sejren kan hentes med hjem til Nordjylland på ny.

- Vi har på det seneste haft et godt tag på Middelfart, og kan vi gøre det samme som vi gjorde i Svendborg, og samtidig fortsætte med at udelade fejlene, så ser det godt ud i forhold til at hente fuldt pointudbytte, vurderer Bo Zinck, som dog tilføjer et ”men”.

- Der venter en svær udfordring. Det er et godt spillende fodboldhold vi skal op i mod, og de har et rigtig godt trænerteam.

Sidstnævnte har Jammerbugt FC’s eget trænerteam endda et særligt godt forhold til, hvilket giver lidt ekstra til kampen for Bo Zinck.

- Vi har et rigtig godt forhold hinanden imellem og derfor kunne det da være ekstra sjovt med en sejr.

Ingen tvivl om en sejr vil være sjov. Tabellen i 2. division er nemlig særlig tæt denne sæson og derfor er hvert eneste point utrolig vigtigt, og Jammerbugt FC har trods utallige stolpe-ud situationer hentet point i de seneste tre kampe.

- Nu har vi ikke tabt i tre kampe og det er lige med point, og alle point er vigtige i en tæt række. Men det er klart, at det er de tre point der for alvor flytter os, så derfor går vi bestemt også efter dem alle lørdag, understreger Bo Zinck, som råder over en spillertrup, der efter sejren i Svendborg har tro på tingene.

- Vi tager selvtillid med fra Svendborg kampen. Nu er vi begyndt at score mål, det kan stadig blive bedre, men kan vi score to mål hver gang, så står vi godt. Det gælder også lørdag, slutter Bo Zinck, der kan tage endnu en tur til Fyn med en mere eller mindre fuldt ud klar spillertrup, der heller ikke tæller nogle karantæner.

Kampen mellem Middelfart og Jammerbugt FC sparkes i gang på Fyn lørdag d. 28. september kl. 15.00.