Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Pokal-lodtrækning er foretaget: Blokhus FC møder Aars FC

BFC - BIF.jpg
25-06-2010

(Foto: BFC mødte Brøndby IF i pokalen sidste sæson - Vi håber på nye eventyr)

 

Af Torben Pedersen

Sidste sæsons store oplevelser i pokalturneringen sidder stadig printet på nethinden hos de fleste, og ikke mindst hjemmekampen på Jetsmark Stadion mod Brøndby IF, der samlede godt 3500 tilskuere vækker minder.

Nu starter det hele så forfra igen. Lodtrækningen til 1. runde i landspokalen er netop blevet foretaget af DBU, og Blokhus FC skal på udebane møde ambitiøse Aars FC fra Jyllandsserien. Kampen er på nuværende tidspunkt, fastsat til at skulle afvikles Onsdag den 11. August 2010 kl. 18.30 på Aars Stadion.

Hos Aars FC er der fire tidligere spillere, med deres daglige gang på Jetsmark Stadion. Benny Bojer, Phong Dao, Casper Zachhau og Jonas Thomsen har alle tidligere spillet i enten Jetsmark eller Blokhus FC, og dem vil der med stor garanti blive gensyn med den 11. August.

Vi mindes stadig "Brøndby-kampen" - Og vi glæder os til nye eventyr på Jetsmark Stadion.