Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Positiv Ruben Winther går efter tre på stribe

RubenW_i_aktion.jpg
12-05-2017

Af Thomas Jansen

22-årige Ruben Winther kom til Jammerbugt FC i vinterpausen og har med sin alsidighed vist sig at være et værdifuldt medlem af spillertruppen.

Ruben, der både kan spille back, midtstopper og midtbane, er med andre ord faldet godt til og han er også tilfreds med indsatsen på banen, hvor han i store træk godkender holdets præstationer indtil nu i dette forår.

- Overordnet set synes jeg, vi har været godt spillende i størstedelen af kampene, og med lidt held kunne vi godt havde skrabet lidt flere point sammen. I de seneste to kampe er de små marginaler begyndt at gå vores vej, og hvis det fortsætter, så ligger der mange point i vente, indleder Ruben Winther snakken forud for weekendens kamp mod HIK.

Lørdagens duellanter ligger side om side i tabellen og HIK har ligesom Jammerbugt FC skrabet godt med point til sig de seneste runder. Det er nemlig blevet til fuldt udbytte i de sidste tre kampe. Derfor anser Ruben Winther det også som en både svær og vigtig kamp, når fløjten lyder lørdag kl. 15.00 på Sparekassen Vendsyssel Arena.

- Vi fik en vigtig sejr senest mod Svendborg, hvor vores offensive folk, især i 1. halvleg, kom til mange gode chancer, så vi gik fortjent til pause foran. I 2. halvleg burde vi have lukket kampen på en af vores mange omstillinger, men i stedet blev det lidt nervøst til sidst. Heldigvis holdte det hjem og vi fik fortjent de tre point, forklarer Ruben om seneste divisionsrunde, inden han ser frem mod den næste.

- Jeg forventer en svær kamp mod et godt spillende hold, som med tre sejre i træk kommer med selvtillid. Modsat vores seneste opgør mod HIK, håber jeg på, vi kan holde lidt bedre fast i bolden, så vi ikke bliver presset så meget som sidst. Hvis vi formår det, er jeg sikker på, at vi kan få point med fra kampen, understreger Ruben Winther inden han og resten af Jammerbugt mandskabet skal forsøge at stoppe gæsternes sejrsstime og selv komme op på tre sejre i træk.

Det er på Sparekassen Vendsyssel Arena lørdag d. 13. maj kl. 15.00.