Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

Præstationen skal ramme topniveauet mod Middelfart

59b472fa7d300bb0ac793511b7cd7ea7.jpg
24-03-2018

Af Thomas Jansen

Der er endnu ikke rigtigt græs under knopperne, men fodboldforåret er skudt i gang, og det endda med succes for lørdagens to duellanter på kunstgræsset ved Ingstrup Efterskole.

Jammerbugt FC tog som bekendt et flot skalp på udebane i Valby, hvor det blev til en 1-0 sejr på en iskold og blæsende premieredag. Det lader til forårsvejret er rykket lidt nærmere, når der forhåbentlig blæser lidt mildere vinde til forårets anden dyst mod Middelfart Boldklub.

Som Jammerbugt FC vandt også Middelfart sin premierekamp. Det blev til en hjemmesejr på 3-2 over det ellers suveræne tophold, Hvidovre IF. Det har placeres Middelfart på en foreløbig syvendeplads med 9 point, lige bag Jammerbugt FC på sjettepladsen med 10 point.

Det lader således til, at der er lagt op til et jævnbyrdig opgør mellem to hold med selvtillid, efter de første tre point er trukket i land.

Sidst Middelfart gæstede Jammerbugten var opgøret dog ikke så jævnbyrdigt endda. Her vandt gæsterne med hele 4-1. Men det var i nedrykningsspillet for knapt et år siden og meget er sket siden da. Jammerbugt FC cheftræner Bo Zinck har da også stor tro på endnu en forårssejr, dog med en sund respekt for den dygtige modstander.

- Det bliver en stor mundfuld. Middelfart er et hold med kvalitet på alle pladser og de har forstærket sig godt over det sidste års tid. Så en svær, men ikke uløselig opgave. Vi spiller trods alt i samme række. Vi har vist, vi kan være med og har flere positive ting fra Frem at tage med ind til kampen, og så skal vi op at præstere max, som i alle andre kampe i oprykningsspillet for at få point. Det har vi tænkt os at gøre, understreger Zinck, mens Viktor Ahlmann stemmer i og ser frem til en spændende udfordring i Ingstrup.

- Det er et godt hold og bliver en svær opgave som alle andre kampe her i foråret. Men jeg synes, det ser godt ud, så jeg er fortrøstningsfuld. Vi skal spille det spil, vi er gode til. Være på bolden og være parate på omstillinger, så tror jeg på nye tre point. Vi har en rigtig god hjemmebanestatistik og selvom vi ikke spiller på Sparekassen Vendsyssel Arena, skal vi forsøge at holde fast i denne statistik, lyder det fra angriber Ahlmann, som sammen med resten af holdet kender banen ved Ingstrup særdeles godt ovenpå en kold vinter, hvor hovedparten af træningerne og træningskampe er spillet i netop Ingstrup.

Så forhåbentlig vil trofaste hjemmepublikum gør sit til, at Ingstrup banen får den helt rette ramme, så hjemmebane fordelen kan gøre sit i en svær og jævnbyrdig kamp.

Der er kick off mellem Jammerbugt FC og Middelfart Boldklub lørdag kl. 15.00.