Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

Premiere-kampen i Varde spilles med alt sandsynlighed

varde.jpg
18-03-2010

(Foto: Sydbank Stadion i Varde er klar til fodbold, hvis ikke vejret ændres drastisk)

 

Af Torben Pedersen

Time efter time er kunstbanen i Jetsmark blive brugt hen over den lange vinter, og med udsigt til premieren på naturligt græs, kan det kun glæde spillertruppen. Ikke mindst fordi man håbede og troede at forrige weekends kamp i Viborg, skulle eller kunne blive spillet på græs, men det blev aflyst til fordel for kunstgræs på selve kampdagen.

Derfor er Cheftræner Henning Pedersen også vanvittig glad for at kan starte sæsonen til tiden, med henblik på det vejrmæssige kaos over vinteren:

 - Det bliver helt vildt dejligt at komme igang. Vi har trænet og trænet hele vinteren frem mod det, og nu kan man bare ikke vente mere, fortæller Cheftræneren til hjemmesiden.

 - Vi er så klar som vi kan blive, og skal glæde os til at spille om point, selvom statistikken traditionen tro fortæller at vi har det svært i netop Varde. Men statistikker er kun til, for at blive brudt, understreger Henning Pedersen.

Han vil ikke bruge det som nogen undskyldning, at man ikke har været på rigtig græs endnu:

 - Nej absolut ikke. Det ville være den dårligste undskyldning af alle. Vi ved Varde har trænet på græs, men vi må bare omstille os og være klar, konstaterer chefen, inden weekenden kamp på vestkysten.

Og kampen spilles! - Vejret skal ihvertfald lave noget helt uventet for at kampen aflyses, og udgangs punktet ef derfor at opgøret spilles som planlagt, lørdag kl.15.00 på Sydbank Stadion i Varde.