Facebook

Prøvespillere blev set an i første test

Hummel_fodbold.jpg
13-07-2012

Af Thomas Jansen

Torsdag d. 12. juli kl. 17.00 spillede Blokhus FC forberedelsernes første testkamp, hvor Viborg FF var modstanderen på Rødding stadion.

Resultatet var heldigvis ikke det vigtigste denne dag. Kampen blev nemlig tabt med 5-1 til 1. divisionsmandskabet, som havde den tidligere Blokhus FC spiller Kasper Stiller med fra start på venstre back positionen.

Blokhus FC’s startopstilling var præget af de mange spillere, som i denne uge er på prøvetræning i klubben. Således var det kun Simon Enevoldsen, Nickolaj Thomsen og Christoffer Hansen, som var at genkende fra sidste sæsons Blokhus FC’s mandskab.

Derfor var det primære formål med kampen mod Viborg FF netop også at se de mange potentielle Blokhus FC spillere an.

- Vi fik set det vi skulle i dag, og spiller også en udmærket første halvleg. Faktisk er de første 65-70 minutter godkendt, og vi udligner også til 1-1 med bare 23 minutter igen. Derefter går det så ned ad bakke mod et rigtig stærkt Viborg hold, som jeg vil vurdere kommer til at spille i toppen af 1. division i den kommende sæson. Alt i alt var det trods resultatet en ok testkamp når man tager i betragtning, at vi stiller med et hold der ikke har spillet sammen før samt at vi har haft vores tre første træninger i de tre dage op til kampen. Så vi blev trætte til sidst, men vi løber videre, fortæller Blokhus FC cheftræner Bo Zinck.

Næste test hedder Lindholm IF onsdag d. 18. juli kl. 18.30 på hjemmebane.

Kamp fakta
Viborg FF – Blokhus FC: 5-1 (1-0)

1-0: Thomas Dalgaard, VFF
1-1: Viktor Rafael, BFC
2-1: Andreas Hagen, VFF
3-1: Thomas Dalgaard, VFF
4-1: Ousmane Sarr, VFF
5-1: Thomas Dalgaard, VFF

Blokhus FC's hold til dagens kamp:
Simon Enevoldsen - Mathias Vejnø, Michael Pedersen, Emil Haucke, Rasmus Risum - Tobias Overlade, Daniel Moth, Sune Gundersen, Mike Nørgaard - Nickolaj Thomsen, Christoffer Hansen.
Bænk: Jens Erik Juul Larsen, Jonas Nielsen, Kasper Knudsen, Viktor Rafael.