Sydbank Pokalen: JFC - Esbjerg fB

D. 26. september kl. 16.30
Dørene åbnes kl. 15.30.
Entré: 25 kr. for alle over 15 år.

 

Facebook

Rasmus Christiansen og Tue Brix Andersen er nye i Blokhus FC

Rasmus Christiansen og Tue Brix Andersen.jpg
19-01-2010

 

Af Torben Pedersen

Rasmus Christiansen (tv.) og Tue Brix Andersen (th.) er klubbens to nye tilgange denne vinter. Og  de trænede med resten af 1. holdstruppen mandag aften på kunstgræs...

Mandag aften var årets første udendørs træning for divisionstruppen i Blokhus FC, selvom kunstbanen stadig ikke var helt ryddet for de massive snemængder endnu.

Der var en del nye ansigter til træning, der iblandt flere lovende talenter fra henholdsvis U-19 og U-17 holdet, samt de to nye officielle førsteholdsspillere i Blokhus FC, Rasmus Christiansen og Tue Brix Andersen.

Men begge spillere er sådan set kendte ansigter på banerne i Jetsmark. Midtbanespilleren Rasmus Christiansen har indtil nu huseret på Serie 1 holdet under Jan Steffensen, og er nu blevet forfremmet i vinterpausen.

Mens venstrebacken Tue Brix Andersen, også var at finde på træningsbanerne før jul, da han trænede med truppen. Der gjorde han det så fornuftig, krydret med en god indsats i en træningskamp mod AaB, at han blev tilbudt permanent tilknytning til truppen. Tue Brix Andersen har senest optrådt for Nørresundby Boldklub.

Truppen træner i alt 4 gange denne uge, hvor der for alvor er fokus på konditionen. Holdets nye cheftræner Henning Pedersen lovede ihvertfald at spillerne nok skulle få løbet en del.

I næste uge hvor der er standerhejsning, er der samtidig kamp mod Brabrand den dag. Det hele foregår lørdag den 30. Januar, med start kl.13.00. Træningskampen mod Brabrands 1. divisionshold, fløjtes igang kl.14.30.