Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Resultatet levede ikke op til indsatsen i Thisted

96caa1220f209ffda67e33187d65747b.jpg
27-08-2013

Af Thomas Jansen

Jammerbugt FC måtte søndag indkassere et ærgerligt nederlag ude til Thisted FC, hvor det efter en lige dyst endte med en 2-1 sejr til hjemmeholdet.

Jammerbugt FC havde ellers chancerne til at få det ene, ja endda alle tre point, med fra Thisted, og der var da heller ikke tvivl hos Jammerbugt FC cheftræner Bo Zinck, da han skulle sætte ord på sin oplevelse af kampen.

- Jeg er dybt skuffet, lød det uden tøven fra cheftræneren, som ikke kunne skjule sin ærgrelse over måden nederlaget blev til på.

- Vi gør alt det rigtige. Alt det vi har talt om vi skal, det gør vi. Men vi fejler på ét område, og det er koncentrationen. Vi har to udfald i koncentrationen, og det taber vi på. Vi giver to mål væk. Det er ikke tilfredsstillende, understreger Zinck, som ellers kunne se sit hold gøre rigtig god figur i den særdeles svære udekamp. Netop derfor var det også frustrerende at skulle rejse tomhændet hjem.

- Thisted FC kommer bedst ind i kampen, men i anden halvdel af 1. halvleg kunne vi have lukket kampen. Jeg mener vi var det bedste hold, men vi laver nogle dumme fejl. Det samme gjorde sig gældende i Næsby, hvor vi også tabte trods en god indsats. Det er frustrerende og skal ikke ske igen, fremhæver Zinck, som har i sinde at rette op på det, hvis ikke i pokalkampen mod Viborg FF onsdag d. 28. august, så i hvert fald mod Rishøj Boldklub, der kommer som ubesejret til Sparekassen Vendsyssel Arena lørdag d. 31 august kl. 15.00.