Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

Rye ryster ikke på hånden inden Avarta kamp

Rye_i_aktion.jpg
27-04-2018

Af Thomas Jansen

Lørdag eftermiddag gæster Rødovre klubben, Avarta, Sparekassen Vendsyssel Arena. Den københavnske divisionsklub kommer til Nordjylland med 18 point ombord.

Dermed er Avarta kun et enkelt point efter Jammerbugt FC, der i en særdeles tæt top indtager 3. pladsen lige under oprykningspladserne til 1. division.

Efter nederlag til Næstved i sæsonpremieren har Avarta skrabet godt med point sammen, inden det i de seneste to runder er blevet til nederlag. Senest 0-2 til topholdet Hvidovre IF hjemme på Espenlundes Stadion, hvor De Grønne ellers har været særligt stærke.

Nu venter næste opgør på Sparekassen Vendsyssel Arena, og modsat gæsterne, så kommer Jammerbugt FC med en sejr i ryggen. Jammerbugt FC kaptajn netop de tre point, og ikke mindst måden de kom i hus på, har givet et løft til de blåblusede.

- Det var en mærkelig kamp i Skovshoved. Jeg synes egentlig, at det var en kamp, som aldrig burde have været spændende, men vi er selvfølgelig ekstremt lettet over endnu engang at score i overtiden, forklarer Christian Rye fra træningsanlægget.

Her har humøret været højt hele ugen. Ikke mindst forud for tirsdagens træningspas, hvor divisionsspillerne trænede med hos klubbens U6 – U10 pige og drenge spillere. Det gav smil på læberne hos både store og små, men her sidste træning inden det går løs i oprykningsspillets 8. runde er blikket mere fast og mundvigene fladet ud. Nu handler det om at holde fokus.

- Avarta er et godt spillende fodboldhold, og der er ingen tvivl om, at der venter os en stor udfordring. Jeg forventer, at det bliver en underholdende fodboldkamp med to gode fodboldhold, som begge stadig er i spil i oprykningskampen. Vi kan ikke forvente, at være ligeså dominerende, som vi var i efteråret, men Avarta skal være ekstremt gode for at slå os på vores hjemmebane, forsikrer kaptajnen bestemt.

Troen på egne evner på eget græs er intakt tro, trods det at Hvidovre i forrige runde satte et benspænd ind på den næste et år lange stribe af kampe uden nederlag. Nu er Jammerbugt FC spillerne klar til at starte en ny sejrsstime hjemme på Sparekassen Vendsyssel Arena.

- Der er ingen tvivl om, at Hvidovre rykker op. Der er vel 8-9 hold, der er i spil til den sidste oprykningsplads, og jeg ser kun Næstved som større favoritter end alle os andre. Vi har spillet os selv i en god position efter de første syv kampe, men der er ingen tvivl om, at vi ikke er favoritter til at rykke op. Når det så er sagt, så vil vi gøre alt for at rykke op. Vi har kun oprykning at spille for, så vi går selvfølgelig efter det. Vi vil forsøge at være med i oprykningskampen så længe som muligt, og så må vi se, om vi kan snyde de andre til sidst, lyder det med et lidt drilsk smil på læben. Dog er der ingen tvivl om at inde bag gemmer sig en mere seriøs ambition om at det rent faktisk kan lykkes, hvis det hårde arbejde fortsættes foråret ud.

Meget skal da gå rigtigt, hvis billetten til 1. division skal indfries, og det gælder også lørdag, hvor tre point vil rykke Jammerbugt FC spillerne en skridt nærmere.

I sidste sæsons møder med Avarta var det tæt. Begge hold hev en 1-0 sejr i land på sine respektive hjemmebaner – det var i nedrykningsspillet. Meget er sket siden og nu hedder det oprykningsspillet, men mon ikke det igen bliver jævnbyrdigt.

Der er kick off på Sparekassen Vendsyssel Arena kl. 15.00 lørdag d. 28. april – og husk, at der som altid er gratis entre.