Sydbank Pokalen: JFC - Esbjerg fB

D. 26. september kl. 16.30
Dørene åbnes kl. 15.30.
Entré: 25 kr. for alle over 15 år.

 

Facebook

Så kalder hverdagen igen

017_kopi.JPG
28-10-2016

Af Thomas Jansen

Lyset er igen slukket på Aalborg Stadion og FC København fløjet hjem til hovedstaden. Nu gælder det på ny hverdagen i 2. Division, hvor modstanderen hedder Kjellerup IF.

Weekendens modstander kommer selv fra noget af en pokaloplevelse, hvor 0-3 ved pausen mod Lyngby blev vendt til 4-3. Et vildt comeback og et flot pokal mirakel af Jammerbugt FC’s divisionskollegaer.

Nu er spørgsmålet om weekendens værter igen er landet på jorden eller om holdet svæver videre i eventyret. Mon ikke det er det første, der er gældende. I hvert fald har Kjellerup lige nu fjerdepladsen og den skal forsvares de sidste to runder af foråret. Der er med andre ord grundt til at tro, at Jammerbugt FC møder en meget motiveret modstander lørdag.

Så i den blå lejr, skal der også hurtigt omstilles fra rampelyset på den store scene til divisionsdagligdagen i lidt mere beskedne rammer. Vigtigheden af kampen af er dog ikke mindre, tværtimod.

Jammerbugt FC cheftræner, Martin Pedersen, melder da også fuldt fokus på divisionen igen, selvom der er trætte ben efter løvejagten. En jagt der kostede kræfter, men som også fortjente ros, trods det at nederlaget ikke kunne undgås.

- Drengene kæmpede og løb ekstremt meget. De repræsenterede vores trøje flot og havde et par rigtig fine perioder i kampen. 1-6 er aldrig sjovt at tabe og jeg havde også håbet på et par mål færre til dem, men de var gode og skarpe. Det kan vi ikke komme udenom. Det var en oplevelse og det var en god erfaring for vores unge hold, fortæller Martin Pedersen efter pokalkampen.

Nu gælder det som sagt Kjellerup IF, og så længe placeringerne endnu ikke er helt fordelt, er der point på spil for det kommende forår. 

- Vi trænger til en sejr igen i divisionen! Sejre avler sejre, og drengene er fast besluttet på at slutte af med to af slagsen i de sidste to kampe i efteråret. Men det er en svær udekamp og som sædvanligt skal vi præstere alle mand og fighte sejren hjem, hvis vi skal lykkes, forklarer Martin P.

Jammerbugt FC drager til Kjellerup lørdag d. 29. oktober, hvor der er kick off kl. 14.00