Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 9. runde:
7 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
6 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
5 rigtige - Hos Banen

Se tippernes bud på kommende kamp mod Marienlyst her

Facebook

Så sker det, den blå bølge ruller på ny!

BFC_skulder_ved_skulder_ved_saesonstart.jpg
Det er igen blevet tid til at stå skulder ved skulder!
20-04-2013

Af Thomas Jansen

Så er ventetiden endelig slut! I dag lørdag ruller den blå bølge igen på Jetsmark Stadion. Det gør den kl. 15.00.

Her tager vi imod Brabrand, rækkens nummer tre, så med vores egen placering på femtepladsen er der tale om et lille topopgør i forårets første hjemmekamp. Med andre ord lægges der ud med et brag af en kamp!

Det er en dag der er blevet set frem til længe, ikke mindst i spillertruppen, hvor man nu virkelig er klar til kamp.

- Der er gået mere end fem måneder siden vi sidst løb ud foran vores hjemmepublikum, men en alt for lang vinterpause er nu overstået, og vi glæder os enormt meget til kl. 15.00 i dag, slår cheftræner Bo Zinck fast her i timerne før det går løs mod Brabrand. En modstander som ofte har givet problemer for vores blåblusede divisionsmandskab.

- Det bliver en svær opgave. Brabrand har gjort det rigtig godt i efteråret og er med i toppen af rækken, og måske bliver det ikke det Brabrand hold vi kender fra tidligere, som vi for at se i dag, fortæller Zinck, og fortsætter;

- De har fået ny træner og er i gang med at lægge deres spillestil om. De forsøger at være mere boldbesiddende end tidligere, men nu må vi se kl. 15.00.

Der er således nye takter i vente hos vores gæster fra Brabrand, men på vores eget mandskab er der også flere nye ting at se frem. Ikke mindst er der nogle nye ansigter, der ligesom resten af truppen ser frem til første forårskamp på hjemmebane.

- Det bliver spændende at se vores nye spillere i aktion, og jeg vil godt garantere, at I får flere af dem at se i dag. Hvem det bliver må I vente med at se, men jeg kan godt afsløre at de har glædet sig mindst lige så meget som resten af drengene, smiler cheftræneren.

Forhåbentlig har mange flere glædet sig til dagens kamp, så der kan blive god opbakning på lægterne i dag. Der er i hvert fald masser af gode grunde til at tjekke ind på stadion klokken 15.00, og hvis ikke det der venter inde på banen gør det, så husk også at der på sidelinjen serveres gratis stadionplatter til alle på stadion. En stor tak skal i den sammenhæng sendes til dagens kampsponsor VIKARguiderne, som står bag dette initiativ.

Så tag nu turen ud i solskinsvejret og læg vejen forbi Jetsmark Stadion kl. 15.00, så er der gratis stadionplatter og et brag af en fodboldkamp på programmet. Det er igen blevet tid til at stå skulder ved skulder når den blå bølge ruller – vi ses på stadion!