Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Sæsonens punktum sættes i Svendborg

cd588c1a21c4749df8abe6550bbe26de.jpg
Det er tid til at stå skulder ved skulder for sidste gang i denne sæson.
22-06-2013

Af Thomas Jansen

En lang sæson er nu nær vejs ende og lørdag d. 22. juni kl. 13.00 sættes sidste punktum for denne gang.


Det sidste punktum på hjemmebane blev dog sat sidste weekend, og det blev gjort med manér.

- Vi sidder godt på kampen fra start. Vi er motiveret, skaber chancer og er aggressive. Vi erobrer bolde og spiller godt. Derfor er det også fortjent at vi fører ved pausen, understreger cheftræner Bo Zinck, som trods mere pres fra gæsterne fra Næsby i anden halvleg var meget tilfreds med sæsonen sidste hjemmekamp, der blev vundet 3-2.

- Næsby får reduceret efter pausen og kommer mere med, men alt i alt var det en flot og fortjent sejr. Det var fantastisk at slutte  sådan af foran eget publikum, der virkeligt gav en god støtte igen. Det var dejligt, fremhæver Zinck efter den underholdene og publikumsvenlige kamp, som havde det hele.

Forhåbentlig bliver udfaldet og underholdningsværdien den samme når Jammerbugt FC krydser klinger med endnu et fynsk mandskab i sidste spillerunde lørdag. Her løber de blå fra Jammerbugten på banen i Svendborg, hvor det med en sejr kan ende med en flot tredjeplads. Men det er et stærkt hjemmebanehold der venter på Fyn.

- Det er et af rækkens absolut stærkeste hjemmehold med 10 sejre, to uafgjorte og kun to nederlag. Så der venter en hård kamp, hvor vi skal bryde deres ekstra gejst og vilje ned. Det har vi før gjort på udebane i denne sæson, og det bliver en god udfordring her i sidste runde, fortæller Bo Zinck, som sender et par roser mod sæsonens sidste modstander.

- Begge hold afslutter en god sæson. Svendborg skal have ros. De har gjort det godt, har et godt hold og en god træner, som lige har forlænget.

Som nævnt er der for Jammerbugt FC en tredjeplads på spil. Den skal fravristes fra Brabrand og det kræver en sejr.

- Vi kan sikre os tredjepladsen med en sejr og det er værd at spille efter. Det giver også lidt ekstra til turen hjem, hvor der venter hygge med hele truppen og en afslutning af sæsonen om aftenen, fortæller Zinck som ikke er i tvivl om at en hyggelig aften og efterfølgende ferie er velfortjent for spillerne.

- Det har været en flot sæson, så jeg ser frem til at slutte godt af med spillerne. De får en fortjent sommerferie nu.

Sæsonens sidste kamp fløjtes i gang kl. 13.00 i Svendborg.