Sydbank Pokalen: JFC - Esbjerg fB

D. 26. september kl. 16.30
Dørene åbnes kl. 15.30.
Entré: 25 kr. for alle over 15 år.

 

Facebook

Sæsonens sidste runde venter lørdag

168478aece1d9c44fbeff93c6b811fea.jpg
19-06-2014

Af Thomas Jansen

Så er tiden kommet til sæsonens sidste runde, og det er nu de sidste ting skal afgøres i tabellen. Det gælder dog ikke alle.

For Jammerbugt FC og for lørdagens modstander FC Djursland ændrer resultatet af sidste rundes kamp nemlig ikke ved noget hvad placeringerne i tabellen angår. Jammerbugt FC har sikret sig fjerdepladsen, mens FC Djursland er isoleret i bunden af rækken.

Der er dog andet end placeringer at spille for og derfor er det ikke bare nogle ligegyldige 90 minutter som venter på Djursland lørdag.

- Sommerferien nærmer sig selvfølgelig, men vi har stor interesse i at slutte sæsonen godt af. Det bliver også nødvendigt at være koncentreret og fokuseret på opgaven, for selv om Djurslands sæson har været resultatmæssigt dårlig, så har de spillemæssigt været godt med i alle kampe, forsikrer Jammerbugt FC cheftræner Bo Zinck, som ønsker at slutte af med en god præstation og gerne en sejr.

- Vi kan ikke løbe fra at vi er favoritter. Vi skal ud at spille vores spil, og gør vi det, så har vi både kvaliteten og det mentale overskud til at vinde kampen. Jeg forventer som minimum  at vi leverer et solidt stykke arbejde og så må tiden vise om det er nok til at tage de tre point.

Bo Zinck ser frem til mødet med FC Djursland og fremhæver at når nu det ikke kan blive på hjemmebane sæsonen slutte af, så er Djursland et ganske godt alternativ.

- Det er et godt sted at komme, en fin bane og et fint stadion. Djursland er et  godt bekendtskab med flinke og rare mennesker. Så vi ser frem til dagen, siger Zinck, som formentlig også ser frem til aftenen – i hvert fald hvis sejren kommer i hus. Sæsonafslutningen markeres nemlig på vanlig vis med en hyggelig og festlig aften for spillertruppen. Men arbejdet skal sluttes ordentlig af først.

- Det handler om at bygge på, holde nullet igen, vinde og slutte godt af.  Vi spiller ikke for sjov. Vi spiller altid for at vinde - også lørdag.  Med sejr får vi også en meget bedre aften sammen, slutter Zinck nu hvor det gælder sidste runde inden sommerferien sætter ind.

FC Djursland – Jammerbugt FC spilles lørdag d. 21. juni kl. 15.00.