Sydbank Pokalen: JFC - Esbjerg fB

D. 26. september kl. 16.30
Dørene åbnes kl. 15.30.
Entré: 25 kr. for alle over 15 år.

 

Facebook

Sead hattrick i sidste testkamp

Sead.jpg
29-07-2018

Af Thomas Jansen

Jammerbugt FC spillede søndag formiddag forberedelsernes sidste træningskamp, inden det går løs i 2. division i næste weekend.

Her stod AaB DS klar på den anden side af midterlinjen for at teste Jammerbugtens divisionsdrenge og at dømme ud fra resultat og præstation, er Jammerbugt FC klar til kick off på den ny sæson.

De blåblusede vandt nemlig sikkert med 4-0, hvilket sagtens kunne være blevet mere, hvis flere af de mange chancer var blevet puttet i kassen. Jammerbugt FC dominerede således begivenhederne og ikke mindst Sead Gavranovic virkede skarp denne søndag, hvor han sendte hele tre scoringer i mål. Sidste kasse blev sat ind af Michael Stokbro.

Jammerbugt FC havde ellers et hårdt program i benene, idet kampen mod AaB DS markerede afslutningen på weekendens træningslejr, hvor træningerne kom som perler på en snor. Men der var ingen trætte ben af spore og Jammerbugt FC gjorde god figur forud for sæsonpremieren.

- Det var rigtig fint. Vi styrede kampen og skabte masser af chancer. Vi kunne sagtens havet scoret flere og i det hele taget var det en god kamp fra vores side. Det er positivt, ikke mindst fordi det kommer ovenpå en hård weekend, lød det efterfølgende fra Bo Zinck, der med sejren kunne lukke ned for en vellykket weekend.

- Det har været en god lille træningslejr for os. Vi har fået arbejdet med en række ting, trænet godt og vi har også haft tid til at hygge os lidt sammen. Det er super godt for sammenholdet, at få brugt nogle timer sammen på en anden måde end i det daglige. Vi er meget tilfredse med hvordan det er forløbet og vi føler os klar til sæsonstart. Nu glæder vi os bare til at komme i kamp om point, fremhæver cheftræneren.

Første turneringskamp spilles lørdag d. 4. august på udebane mod Brabrand kl. 14.00.