Facebook

Blokhus FC sejrede på tribunen - Men tabte 1-0 på banen

FCH-BFC.jpg
26-05-2010

(Foto: Hjørring Stadion lå rammer til lokalopgøret)

 

 

FC Hjørring   -   Blokhus FC   1-0  (0-0)

1-0 Anders Dahl  71.  min (str.)

 

Blokhus FC´s startopstilling:

Målmand: René Bech

Forsvar: Malthe Guldager, Andreas Damgaard, Kasper Stiller, Christian Overby

Midtbane: Nickolaj Thomsen, Jeppe Østenkær, Peter Tranberg, Micky Malling Jensen

Angreb: Muhammed Akinci, Olcay Senoglu

 

På bænken: Brian Ulstrup, Daniel Seehausen, Lars Mynderup, Simon Rosenqvist, Rasmus Christiansen, Søren Vangsted.

 

Af Torben Pedersen 

Blokhus FC fik ikke udbytte af lokalopgøret i Hjørring, hvor det hele også startede som noget af et chok. Midt under opvarmningen var adskillige Blokhus FC spillere ved at blive ramlet i jorden, af faldskærmsudspringere der skulle lande på Hjørring Stadion. Og især i én situation var det nær gået grueligt galt, men i sidste øjeblik smed flere spillere sig ned på maven, før en springer kom susende på tværs af banen. Dette var ikke på nogen måder særligt forsvarligt at afholde med så mange spiller og ledere løbende rundt på banen. Det er mildest talt en om´er...

Blokhus FC lejren var ikke blevet informeret inden kampen om dette arrangement som forstyrede opvarmning særdeles meget, og heller ikke spillerne var særligt imponerede over det der foregik.

Måske det var et varsel fra de højere magter, om at der ventede en svær kamp forude. FC Hjørring var dog også bedst i 1. halvleg, hvor de kom frem til adskillige afslutninger, men yderst sjælden de var indenfor René Bechs ramme. Ingen af mandskaberne spillede prangende, men hos FC Hjørring gjorde angriberen Michael Nielsen sig godt bemærket i front, hvor han var en trussel hele tiden.

Blokhus FC havde rokeret rundt på brikkerne, og placeret blandt andet Jeppe Østenkær på den centrale midtbane, hvor han skulle vinde nærkampe og ikke mindst bolde i luften. Og den mission lykkedes til dels. Muhammed Akinci lå i rollen som hængende angriber bag Olcay Senoglu, mens Nickolaj Thomsen lå placeret på højrekanten og Micky Malling modsat.

Chancer var der godt nok ikke mange af, og mange fejlafleveringer og lange bolde uden adresse var der alt for mange af, og det gjorde spillet ikke særligt kønt at se på. Hjemmeholdet var som bekendt bedst inden pausen, men målene var der ingen af, for det kneb med at ramme målet for spillerne.

Efter pausen som passende kunne have dannet ramme om de føromtalte faldskærmsudspringere med en smule kordinering, var det Blokhus FC der kom bedst ud. Spillerne havde tydeligvis fået noget rungende af vide i pausen, og samtidig med at der kom meldinger på stadion om at både Aarhus Fremad og Hobro havde bragt sig i front i deres kampe, var der maksimal pres på spillerne fra Blokhus FC, der kampen igennem blev råbt op af medfølgende fans fra Blokhus Vikings der satte det øvrige stadion til vægs rent vokalt.

Efter mindre end en time tog cheftræner Henning Pedersen affære og lavede en dobbelt udskiftning, hvor Lars Mynderup og xxxx kom på banen istedet for Christian Overby og Micky Malling.

Og det begyndte så småt at blive farligt i Hjørrings målfelt, hvor Blokhus FC fik tilkæmpet sig flere dødbolde. Et hjørnespark udløste rent klumpspil i feltet, inden bolden blev sendt afsted mod målet. Her stod der dog en Hjørringspiller ivejen og blokerede forsøget tæt på stregen.

Men det endelig pres der for alvor skulle sætte Hjørring under pres udeblev, og istedet kom de nykårede oprykkere bedre med i kampen igen.

Og pludselig som et lyn, ellers som man fristes til at sige, en faldskærm fra en klar himmel, fløjtede dommer Michael Tykgaard og pegede på straffesparkspletten. For hvad?, spurgte flere fortvivlet på tribunen. Og det eneste det er lykkedes undertegnede at opsporer er at der skulle være dømt farligt spil, ved et for højt løftet ben fra Malthe Guldager, der i samme situation helt komisk og latterligt også modtog advarsel. Et kig på hjemmeholdets spillere sagde alt - De tænke vel noget i retningen af: Tak for straffesparket...

Anders Dahl scorede efterfølgende modsat for René Bech til 1-0 i kampens 71. minut, og nu smed Blokhus FC kantspilleren Daniel Seehausen på banen til fordel for en bragt kæmpende Jeppe Østenkær, og Andreas Damgaard op som target-man i feltet. Nu skulle der satses for alvor med masser af bolde i feltet, i håb om at det ville give en mulighed eller hvad der nu kunne opstå.

Men bolden manglede som mod FC Svendborg det sidste stykke for at gå i mål, og Blokhus FC måtte konstatere et bittert 1-0 nederlag, ikke mindst på baggrund af det skandaløse straffespark, der sikkert vil blive talt længe om.

Nederlaget betyder at Blokhus FC dykker helt ned som nummer 5 i rækken, efter både Hobro og Aarhus Fremad, der nu er henholdsvis er 3 og 2 point foran i tabellen.