Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

Sen sejr sikret i overtiden

Christian Overby.jpg
27-08-2010

(Foto: Christian Overby er i forrygende form for tiden - Bedste mand mod Holstebro)

 

Blokhus FC   -   Holstebro   2-1  (1-0)

1-0 Nickolaj Thomsen  15. min

1-1 Kim Kristensen  69. min  (Str.)

2-1 Peter Tranberg  90. min  (Str.)

 

Blokhus FCs startopstilling:

Målmand: Simon Enevoldsen

Forsvar: Simon Rosenqvist, Jonas Westmark, Andreas Damgaard, Christian Overby

Midtbane: Jeppe Østenkær, Malthe Nygaard, Peter Tranberg, Micky Malling Jensen (Ind: Rasmus Christiansen)

Angreb: Conor O´Brien, Nickolaj Thomsen (Ind: Kasper Knudsen / Ind: Mads Severinsen)

 

På bænken: Niels York, Nick Svendsen, Rasmus Christiansen, Marke Larsen, Mads Severinsen, Søren Reese, Kasper Knudsen.

 

Af Torben Pedersen

Moral af høj klasse, er vel noget af det nærmeste man kommer betegnelsen af indsatsen fra Blokhus FCs side fredag aften mod Holstebro. 20 minutter før tid udligner et alt andet end farligt udehold, i en periode, hvor man bare venter på at kampen bliver lukket til 2-0...

Men den bundrutinerede Kim Kristensen scorer fra 11-meter-pletten, og udligner til 1-1, i det 69. minut.

Jonas Westmark der begik det, var ikke enig i kendelsen fra dommeren, men dømt var der. Iøvrigt var det en kamp som Westmark sikkert stadig husker (Og mærker), eftersom gæsternes anfører Bo Thomsen formåede at bruge alt lige fra skuffen med "Pige-tricks", og vel at mærke slap afsted med det. Jonas Westmark var mod slutningen af opgøret godt irriteret, efter fingre i øjet, adskillige albuer og alt for høje arme i duellerne.

Men det var kun gæsternes anfører det formåede at sætte sig hårdt igennem, for holdkammeraterne fulgte ikke trop. Og det skulle Blokhus FC nok være glade for mod slutningen, hvor kræfter var en mangelvare hele vejen rundt.

Og Cheftræner Søren Kusk havde samtidig mod slutningen kun 2 udskiftninger at gøre brug af, da han allerede efter 15 minutter måtte skifte målscorer Nickolaj Thomsen ud. Da angriberen scorede til 1-0, måtte han løfte benet i 3. sals højde, og det resulterede i en mindre forstrækning, som han dog håber er ovre igen, så han spiller næste lørdag. På banen istedet for Thomsen kom unge Kasper Knudsen.

Jeppe Østenkær blev rykket helt i front, og Kasper Knudsen på kanten hvor han skulle udnytte sin ekstremme hurtighed. Og det lykkedes han godt med i flere situationer. Men denne dag var ikke udløbet med hvad uheld angår. i 2. halvleg måtte Søren Kusk påny tvinges til at udskifte en skadet spiller, og denne gang var det indskiftede Kasper Knudsen der med bøjet hoved, forlod Jetsmark Stadion igen, med problemer i baglåret. Han nåede dog at få sat en godt aftryk, og fik mange rosende bifald fra lægterne undervejs.

Tilbage til trætheden som blev tydeligere og tydeligere som kampen skred frem, efter 3 kampe på en uge. Seneste fredag var der lokalopgør i Lindholm, så pokalopgør tirsdag, og så igen denne fredag. Spillerne glædede sig efter kampen over, at de nu havde en lang weekend forude.

Og endnu engang tilbage til tidspunktet hvor de fleste havde regnet med pointtab, da gæsterne udligende til 1-1, med kun 20 minutter tilbage, og med et hjemmehold der slæbte sig rundt på græsset.

Fra bænken til banen kom Rasmus Christiansen til sidst, og han havde masser af energi til dybe løb og fight. Spillet blev rykket 10 meter længere frem på banen, og Blokhus FC satte et sidste pres ind på Holstebro, der ellers havde spillet en godkendt kamp, og som samtidig er et af de hold der virkelig vil spille fodbold, med pasninger langs jorden, en sand fornøjelse.

Hos hjemmeholdet var der iløbet af kampen chancer til Micky Malling, Jeppe Østenkær og Malthe Nygaard, og på en god dag med kræfter i behold, bliver der sikkert scoret på en af disse.

Bedste mand mod Holstebro var uden tvivl Christian Overby, der igen idag beviste hvorfor man i tidernes morgen hentede ham til klubben. Fra positionen som venstre back, har han nu i 3 kampe i træk været enten den bedste eller næstebedste, og med alle de lange løb og overlap han lavede igen idag mod Holstebro, kan man kun sige en ting: Respekt!

Christian Overby havde uden tvivl også været førstevalget blandt DBUs dopingkontrolanter, hvis de ellers havde været til stede på stadion, for hvilken indsats igen, som Overby også meget fortjent blev belønnet med 500,- kr for, af fanklubben.

Presset til aller sidst blev solidt, og til sidst dummede en af de gæstene forsvarer sig i feltet, da han nedlagde Jeppe Østenkær, bedst som stadion-uret havde rundet overtiden.

Og lige så sikker som det blæser på Jetsmark Stadion (Næsten hver kamp!), var Peter Tranberg også da han eksekverede fra 11-meter-pletten, og 2 minutter inde i overtiden sikrede alle 3 fortjente point til kontoen.

Indskiftede Rasmus Christiansen var efter målet også tæt på at scorer til 3-1, da han fik en stor chance i feltet. Keeperen reddede dog flot i situationen, hvor Rasmus Christiansen måske ikke var koldblodig nok. Men okay han trods alt havde modet til at afslutte på kassen, for det har været en mangelvare i mange år på Jetsmark Stadion. Men de tider er ovre med folk som, Nygaard, Malling, O´Brien, og nu altså også Rasmus Christiansen og selvfølgelig Peter Tranberg.

Det var ikke nogen kæmpe oplevelse, men det var til gengæld skønt at følge de unge drenge på banen, der trodsede trætheden og aldrig gav op, hvilket til sidst blev belønnet med sejren - Fantastisk godt gået drenge og tillykke med sejren...

Herfra skal nu blot lyde: Rigtig god lang weekend, og til dem der ikke har fået rigeligt med fodbold, spilles der netop denne weekend beach-soccer på stranden i Blokhus i samarbejde med DBU. Der spilles fra kl.10-15 både lørdag og søndag.

Den 11. September spiller Blokhus FC hjemme næste gang, og her er det nyoprykkede FC Djursland der er gæster.