Facebook

Severinsen tilbage på Sparekassen Vendsyssel Arena

Mads_Severinsen_-_arkivfoto.jpg
Arkivfoto. Mads Severinsen da han sidst var iklædt den blå trøje.
17-07-2014

Af Thomas Jansen

Endnu en spiller vender denne sommer tilbage i bølgen blå. Tidligere er Sead Gavranovic vendt hjem, og nu følger Mads Severinsen…

Den alsidige og energiske midtbanespiller tilslutter sig således Jammerbugt FC igen efter en kortere periode tilbage til bardomsrødderne.

- Jeg har været et kort smut forbi mine tidligere barndomsklubber, Løgstør IF og AaB, og har haft et par prøvetræninger i Hobro IK og Vendsyssel FF, fortæller tilbagevendte Mads Severinsen, som glæder sig til gensynet med den blå trøje og det der følger med.

- Jeg er påbegyndt min uddannelse sidste sommer, hvor jeg læser til Service Økonom med speciale i Sport og Event på UCN. Samtidig driver jeg min egen virksomhed, sammen med en studiekammerat. Det forgangne år har været et spændende afbræk og lærerigt på mange måder, men nu er det igen tid til at fokusere på fodbolden, hvilket jeg ser frem til med stor glæde og sult, forklarer Severinsen, og fortsætter;

- Først og fremmest glæder jeg mig til et gensyn med de gamle gutter og menneskerne i og omkring klubben. Dernæst gælder det om hurtigt at finde tilbage til mit gamle niveau både spillemæssigt og formmæssigt.

Også Jammerbugt FC cheftræner Bo Zinck ser frem til gensynet med Mads, som han inden sæsonens første træning ved passer ind på holdet.

- Sev er en dygtig spiller, som giver os mere kvalitet til en i forvejen god trup. Samtidig er det også et stort plus, at Sev kender klubben, truppen og trænere. Han passer ind i vores spillespil og passer i det hele taget godt ind, fortæller Jammerbugt FC cheftræner Bo Zinck om Severinsen, som da heller ikke har glemt sin tid i blåt.

- Jeg kunne rigtig godt tænke mig en gentagelse af 2010/2011 sæsonen, hvor vi sikrede os oprykning til 1. division. Men først og fremmest er mine forventninger en top 4 placering, så må vi se hvordan tingene udvikler sig i løbet af sæsonen.

Herfra skal lyde et velkommen hjem til Mads Severinsen, som hellere end gerne må bidrage til en gentagelse af ovennævnte sæson…

Korte facts om Mads Severinsen

Fødselsdag: 12. juni 1991
Højde: 182 cm
Vægt: 75 kg
Position: Central midtbane (defensiv/offensiv)
Tidligere klubber: Løgstør IF, AaB
Uddannelse/job: Service Økonom - Sport og Events