Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Spændingen intakt i oprykningskamp

Jeppe_WEB.jpg
16-06-2011

 

Nordvest FC   -   Blokhus FC   2-2  (1-2)

0-1 Jeppe Østenkær  22. min

1-1 Fazil Keskin  31. min

1-2 Conor O´Brien  40. min

2-2 Mike Mortensen  54. min

 

Tilskuere: 2073

 

Se målene fra gårsdagens kamp her: http://www.kanalsport.dk/index.php/tv/clip_id=40833

 

Efter 2-2 på udebane i Holbæk i den første af to play-off kampe om oprykning til 1. division, er der lagt op til en gyser på hjemmebane…


 

Blokhus FCs startopstilling:

Målmand: Simon Enevoldsen

Forsvar: Jan Rasmussen, Jonas Westmark, Andreas Damgaard, Kasper Stiller

Midtbane: Mads Severinsen, Peter Tranberg, Malthe Nygaard, Conor O´Brien

Angreb: Jeppe Østenkær, Nickolaj Thomsen

 

På bænken: René Bech, Simon Rosenqvist, Søren Reese, Christian Overby, Ziad Nassar.

 

Af Torben Pedersen

Blokhus FC står med et ganske udemærket udgangspunkt, før returkampen på lørdag på Jetsmark Stadion, efter holdet spillede 2-2 i Holbæk mod Nordvest FC foran mere end 2000 tilskuere.

Blokhus FC førte to gange undervejs i kampen, og især 1. halvleg dominerede "Den Blå Bølge" på Holbæk Stadion, hvor hjemmeholdets tilskuere frustreret flere gange råbte: "Kom nu Nordvest, pres dem nu"...

Blokhus FC sad tungt på spillet, og alt gik tilsyneladende efter gameplanen. Men planen blev ændret efter pausen, ihvertfald på banen, hvor Nordvest FC kom godt ud fra omklædningsrummet, og lagde stort tryk på BFC.

Det kulminerede også med en udlignede 9 minutter inde i 2. halvleg, og så begyndte der for alvor at gå taktik i holdene. Og efter en periode på 20 minutter med godt spil og pres fra Nordvest FC, kom Blokhus FC bedre med igen. Tættest på at scorer var Nickolaj Thomsen, der var alene med keeperen, dog i en ret spids vinkel. Angriberens afslutning gik i sidenettet.

Nickolaj Thomsen var tæt på og lige ved, og selvom han også i 1. halvlegs første minutter havde en direktør foran mål, igen delvist alene med keeperen, ja så fik angriberen ikke nettet i Holbæk - Han gemmer målene til på lørdag!

 

2-2 okay på forhånd - Men efter kampen, lidt bittert

 

Blokhus FC havde alle verdens chancer for at lukke kampen i Holbæk allerede før pausen, med flere store chancer. Thomsen før omtalte mulighed, og Jan Rasmussen ligeledes da han blev spillet fri igennem, og med en keeper på skovtur. Han forsøgte at udplacerer keeperen, men overplacerede sin afslutning, der strøg forbi den nærmeste stang.

Omvendt havde hjemmeholdet også deres chancer, ikke mindst efter pausen, så 2-2 er vel et fair resultat. Det der trækker lidt ned på hele præstationen, er selvfølgelig at man er foran to gange, uden at holde hjem.

Men matchbolden venter lørdag kl.15.00 på eget græs, hvor tingene skal afgøres uanset hvad. Her spilles der efter regler som man kender fra de store europæiske turneringer, med reglen om flest scorede mål på udebane osv. Og skulle kampen ende 2-2 på lørdag, skal holdene i forlænget spilletid, og muligvis straffespark - Det tager vi hvis vi kommer dertil.

Husk at hent din billet til stadion allerede nu. Den kan hentes gratis i Sparekassen Hvetbos afdelinger i Panderup, Kaas og Saltum. Hvis ikke man har billet lørdag ved indgangen, er der normal pris for adgang: 50,- kr.

 

På gensyn til BLOKHUS FCs STØRSTE kamp i historien på lørdag kl.15.00 på Jetsmark Stadion!