Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Stærk men smal trup klar til kick off

Skulder_ved_skulder_inden_kick_off_Skovbakken.jpg
Truppen er samlet og klar til at indtage Sparekassen Vendsyssel Arena nu på lørdag.
27-03-2014

Af Thomas Jansen

Sæsonpremieren venter lige om hjørnet, og de sidste forberedelser gøres i disse dage inden det går løs i 2. division vest.

Der har i det hele taget været mange forberedelser at gøre forud for sæsonstarten. Udover at få formen på plads og spillestillen på rygraden, så har det handlet om at få samlet en slagkraftig trup.

Det har i den sammenhæng været nødvendigt at trimme truppen lidt fra sidste år, og derfor er bredden ikke længere den samme, men til gengæld er kvaliteten stadig god.

- Vi går ind til foråret med et lidt smallere trup end sidste år og derfor tåler vi naturligvis ikke mange skader. Men er alle mand klar, så kan vi stille et stærkt hold. Vi har god kvalitet i hele truppen, hvor alle har niveauet til at kunne begå sig, fortæller Jammerbugt FC cheftræner Bo Zinck, som har formået at fastholde størstedelen af stammen fra sidste år, mens der også er kommet nye friske kræfter til.

- Fra Hobro IK har vi fået tilgang af Thomas Otkjær, som er en energisk og arbejdsom kantspiller, der er god med bolden. Derudover er vi forstærket i defensiven med Thomas Justesen fra Aalborg Freja og Jakob Rasmussen fra Skjold på Sjælland. Thomas er en duelstærk midterforsvarer,  som med sin størrelse er god en hovedspillet, og ham forventer vi os meget af fremover. Jakob kan både spille i det centrale forsvar samt på midtbanen. Han er en god fodboldspiller med god erfaring, forklarer Zinck om sine nye folk og fortsætter;

- Vi har også fået tilgang af en skotte og en italiener, hvoraf sidstnævnte dog er kommet til fra Hjørring. Andrew Livingston fra Skotland er en stærk midtbanespiller med sine forcer i duelspillet, mens vores nye italiener Michele Barbieri, er en hurtig back eller kant. Det bliver spændende at følge deres udvikling.

Det samme gælder for divisionsholdets nye 2. keeper, den unge Christoffer Sand, som kommer fra egne rækker.

- Christoffer er et stort talent, som også er i en spændende udviklingsproces. Det er vores U19 keeper, som nu indlemmes i divisionstruppen, fortæller Zinck hvis sidste forstærkning , der er kommet til fra Brabrand, desværre ikke kommer i kamp dette forår.

- Jimmy Brochmann, som er midtbanespiller og også har tilsluttet sig Jammerbugt FC i vinterpausen, har desværre fået en alvorlig knæskade og Jimmy kommer højst sandsynlig ikke til at spille i år desværre.

Flere af de øvrige nye kræfter kan dog muligvis få debut allerede den kommende weekend, når sæsonen sparkes i gang på hjemmebane mod Brabrand lørdag d. 29. marts kl. 15.00.

Vi ses på stadion!