Facebook

Storsejr i anden test

Victor.jpg
Blandt andre scorede Victor Rafael i 5-0 sejren.
23-07-2016

Af Thomas Jansen

Jammerbugt FC cheftræner, Martin Pedersen, havde til mødet med et sammensat amerikansk hold, blandet kortene godt og grundigt

Jammerbugt FC gik således ind til forberedelsernes anden træningskamp med en god blanding af erfaring og helt unge spillere, i en 20 mands trup, der også talte flere U19 spillere.

Modstanderen var en ukendt størrelse. Mira Mupier, der tidligere har spillet i klubben, var manden bag det amerikanske hold, og selvom amerikanerne var ivrige efter at vise sig frem, så var de blåblusede Jammerbugt FC spillere for stærke for amerikanerne.

Det unge Jammerbugt mandskab sejrede således hele 5-0 på mål af Michael Nielsen, Victor Rafael, Viktor Ahlmann og prøvespilleren Tommy med to fuldtræffere.

- Vi havde taget et meget ungt og meget blandet hold med i dag. Derfor var vores primære fokus rettet på indstilling og mentalitet fremfor organisation. Spillerne skulle vise at ville det her. Det var det mest centrale, og vi blev ikke skuffet, forklarer Martin Pedersen, og uddyber:

- Det var godt at se både kvalitet og god indstilling hos de unge, ja hos alle mand for den sags skyld. Der er altid nogle skønhedsfejl og ting vi skal gøre bedre. Men overordnet set, så var det en god test mod et hold af sultne spillere, der var kommet for at vise sig selv frem. Men vores drenge løste opgaven flot og vi fik set rigtig mange spillere i kamp.

Næste gang formen skal testes af, gælder det AaB’s Danmarksserie mandskab. Det er på AaB’s anlæg den kommende torsdag.