Sydbank Pokalen: JFC - Esbjerg fB

D. 26. september kl. 16.30
Dørene åbnes kl. 15.30.
Entré: 25 kr. for alle over 15 år.

 

Facebook

Succesfulde U19 talenter mod nye spændende udfordringer

DSC_0023.JPG
U19 træner, Tommy Pedersen, fortsætter med udvikling af de unge talenter i det nye år.
13-12-2014

Af Thomas Jansen

Jammerbugt FC U19 kan se tilbage på en ganske god sæson, hvor flotte præstationer tjente point til en sikker andenplads i turneringen.

Denne placering gør nu at de unge talenter ikke blot kan se tilbage med tilfredshed. De kan også se frem med spænding. Sæsonen resulterede nemlig i en oprykning til U19’s 2. Division, hvor der venter mange interessante udfordringer for U19 mandskabet.

I forlængelse heraf er fulgt endnu en positiv nyhed, nemlig at U19 træner Tommy Pedersen har forlænget sin aftale med klubben, så han nu kan føre sine talentfulde spillere videre ind i den nye sæson.

- Jeg er rigtig godt tilfreds med forlængelsen. Vi har en rigtig god gruppe drenge med en god og positiv indstilling. De vil rigtig gerne træne og er villige til at udfordre sig selv. Det er gode spillere, som vil noget og de kan komme langt, fremhæver Tommy Pedersen og fortsætter;

- Det handler selvfølgelig om at vinde, men det handler bestemt også om udvikling og om at gøre den enkelte spiller klar til 2. Divisionsfodbold på seniorniveau. Mange af spillerne har helt sikkert potentialet.

At potentialet er til stede vidner den netop afsluttede sæson om. 10 sejre, 3 uafgjorte og kun et enkelt nederlag samt en målscore på hele 48 – 12 kan holdet glæde sig over.

- Det har været en rigtig god sæson. Faktisk har den været forrygende. Holdet har fungeret så godt og ikke mindst sammenholdet, også på tværs af årgangene, har været virkelig positivt, forklarer Tommy Pedersen idet han ser tilbage på årets bedrifter inden han også ser frem mod nye opgaver.

- Det er et spændende år der venter. Vi er i kvartfinalerne i pokalturneringen, hvor vi skal møde Randers Freja liga. Samtidig bliver det spændende at blive en del af 2. Division, hvor konkurrencen bliver hårdere og hvor ikke mindst AaB og Hobro bliver to stærke hold at teste sig imod, fortæller U19 træneren, som sigter mod en top 4 placering.

- Det er alle gode hold og top 4 vil være et godt resultat. Det er målet vi arbejder frem imod slutter Tommy Pedersen, som tager fat på forberedelserne til den nye sæson sidst i januar. Her vil der blandt andet også være både U15 og U16 talenter integreret i træningen. Endnu et led i udviklingen af de unge fodboldtalenter. Et arbejde Tommy Pedersen glæder sig over fortsat at skulle tage sig af i det nye år.