Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Svær torsdagstest i vente

Bo_Zinck_-_traeningsstart_2013.jpg
Cheftræner Bo Zinck gør klar til endnu en forberedelseskamp frem mod forårspremieren.
28-02-2013

Af Thomas Jansen

Blokhus FC spiller i dag torsdag d. 28. februar sin fjerde forberedelseskamp inden forårssæsonens start, og denne gang gælder det Viborg FF.

Divisionsdrengene lagde ud med et hårdt program indeholdende tre kampe på under en uge. Et nederlag til 1. divisions FC Hjørring i den første kamp, så en sikker sejr over Løgstør i den anden og med trætte ben blev det et snævert nederlag til Aalborg Freja i den tredje. Nu, efter nogle dages kamppause, er det på ny tid til at prøve formen af.

Denne gang gælder det som sagt Viborg FF, som umiddelbart efter kampen på kunstgræsbanen ved Jetsmarks anlæg, tager turen til Tyrkiet for at forberede sig under varmere himmelstrøg. Viborg har inden dagens dyst været i kamp fem gange, hvor det blandt andet er blevet til sejr over AC Horsens og uafgjort mod AaB. Senest endte det med et nederlag til Esbjerg fB, og nu gæster de grønne og hvid blusede så Blokhus FC. Med en fjerde plads i 1. division er Viborg FF i høj grad med i oprykningskampen til Superligaen,  og udgør uden tvivl en svær test for Blokhus FC. Det bliver således spændende at måle hvor langt Blokhus FC’s drenge er i forberedelserne mod torsdagens modstander.

Blokhus FC – Viborg FF fløjtes i gang på kunstgræsbanen ved Jetsmarks anlæg kl. 17.00 i dag torsdag d. 28. februar.