Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Tæt og intens fight i Thisted

1a2aff09b05e228f1ce4194b96700eb0.jpg
11-03-2014

Af Thomas Jansen

Jammerbugt FC tørnede tirsdag aften sammen med Thisted FC i en god og intens fight, der endte med et uafgjort 2-2 resultat.

Efter to fine sejre i det seneste to træningskampe, skulle den opadgående formkurve gerne fortsætte sin stigning i den svære test ude mod divisionskollegaerne fra Thisted FC. Og de blå fra Jammerbugten fortsatte da også med at vise gode takter. Denne gang i en tæt dyst, som tilmed var dette forårs første af slagsen spillet på græs.

- Det var første kamp på rigtig græs, og vi starter på en fin plæne, men den bliver hurtigt revet op og bliver pløret. Det kom kampen til at bære præg af, og det var meget duel på duel. Men det var fint, for det mindede meget om det vi kan forvente af de kommende turneringskampe fortæller Jammerbugt FC cheftræner Bo Zinck efter forårets femte test, hvor den blå bølge præsterede et flot comeback efter at have været bagud 0-2.

Ved pausen første Thistedboerne den tætte kamp med 1-0, en føring, som de udbyggede i anden halvleg. Jammerbugt FC bed dog igen, først i form af et reduceringsmål fra unge Christopher Leth og dernæst med den udlignende scoring fra Sonny Jakobsen.

- Vi leverer et godt comeback, og egentlig mener jeg vi er bedst set over hele kampen. Vi lægger et stort pres på dem til sidst og kunne have taget sejren. Det var en rigtig god træningskamp med god tænding fra begge mandskaber, så det var rigtig fint, slutter Bo Zinck, som sammen med sit mandskab fortsætter forberedelserne med endnu en træningskamp nu på lørdag d. 15. marts kl. 10.30 på hjemmebane mod Lindholm IF.