Facebook

Tak for en god eftermiddag

Aabent_Hus_-_Tak_2.jpg
Blokhus FC cheftræner Søren Kusk serverer en stadionplatte for holdleder Ib Sivesgaard.
07-03-2011

Af Thomas Jansen

Torsdag d. 3. marts inviterede Blokhus FC til åbent hus arrangement i de nye kontorer på Blokhusvej 1 i Pandrup og det blev en rigtig hyggelig eftermiddag.

Både samarbejdspartnere og fans benyttede lejligheden til at kigge ind til stadionplatter og hyggesnak med Blokhus FC cheftræner, anfører, bestyrelse og øvrige ansatte. Her blev ikke mindst talt om den forestående forårssæson i 2. division og denne snak fortsætter i aften på Restaurant Nordstjernen i Blokhus, hvor Blokhus FC inviterer til buffet og hygge med spillere og trænere.

Du kan læse mere om dette arrangement her.

Hos Blokhus FC er vi meget glade for det flotte fremmøde ved vores åbent hus arrangement og vi vil gerne takke alle for opmærksomheden denne dag!


Det nye kontor på Blokhusvej 1 i Pandrup var flittigt besøgt i løbet af eftermiddagen.