Facebook

Trænerteam på plads

Soeren_Kusk_evaluerer.jpg
27-06-2011

Af Thomas Jansen

Én sæson er afsluttet og en ny er på vej. Selvom der blot lige er blevet lukket ned for denne sæson, så forberedes der allerede nu til den kommende.

En af de ting, der skal forberedes er blandt meget andet klubbens trænerteam og her er det glædeligt at kunne meddele, at denne del af forberedelserne nu er på plads.

Blokhus FC er således klar med et stærkt og kompetent trænerteam for sæsonen 2011/2012, hvor cheftræner på divisionsholdet, Søren Kusk, får Jan Steffensen som sin assistenttræner. Træner for andetholdet, Jetsmark IF’s serie 2 hold, bliver Bo Zinck, der ligeledes skal fungere som talentkoordinator og derigennem sikre den røde tråd i klubbens talentudvikling. I forlængelse heraf får Bo Zinck i fællesskab med Jan Steffensen endvidere ansvaret for U21.

Endelig overtager Christian Vestergaard roret hos U19, mens Brian ”Robs” Nielsen skal stå i spidsen for U17 og Jørgen Morrild skal være henholdsvis målmandstræner og assistenttræner for U19.

Blokhus FC’s trænerteam 2011/2012:
1. division – Cheftræner: Søren Kusk
1. division – Ass. træner: Jan Steffensen
2. holdstræner og talentkoordinator: Bo Zinck
U21: Bo Zinck og Jan Steffensen
U19: Christian Vestergaard
U17: Brian ”Robs” Nielsen
Målmandstræner og U19 ass. træner: Jørgen Morrild

Du kan læse meget mere om dette trænerteam her på blokhusfc.dk i løbet af sommeren.