Facebook

Træningslejr rundes af med sidste test mod AaB DS

traening.jpg
28-07-2018

Af Thomas Jansen

Fredag eftermiddag tjekkede Jammerbugt FC’s divisionstrup ind til en weekend i fodboldens tegn. Mens de fleste søger mod vandet i weekendens stegende sommersol, vælger de blåblusede nemlig at søge mod topformen i stedet.

Med base i Grønhøj trænes der således tre gange fredag og lørdag, mens der indimellem træningerne trækkes i skyggen til fællesspisning og spillermøder samt hygge med holdkammeraterne.

Søndag rundes programmet af med sidste træningskamp, inden turneringen sparkes i gang om en uges tid. Formen finpudses mod AaB DS på hjemmebane søndag kl. 11.00.