Facebook

Tre vigtige point til U19

Kristian_Vestergaard_Nielsen.jpg
05-09-2011

Af Thomas Jansen

Fredag aften gjorde Blokhus FC U19 det 1. divisionsmandskabet skal forsøge at gøre den kommende søndag. De slog nemlig Randers.

Kampen mellem Blokhus FC U19 og Randers Freja endte således med en sejr på 2-0 efter mål af Peter Eriksen og Christian Poulsen. Blokhus FC U19 træner Christian Vestergaard Nielsen var efter kampen derfor også godt tilfreds med sit hold, som dermed tog anden sejr på under en uge.

- Vi spillede noget af det bedste, vi har gjort hidtil, og var spilstyrende fra start til slut. Der var aldrig tvivl om kampens udfald. Her havde vi for godt styr på tingene. Hvis jeg skal jeg pege på noget, så burde sejren have været 2-3 mål større. Men det var en flot præstation af hele holdet. Vi spillede virkelig som et kollektiv i dag og tilspiller os mange gode scoringsmuligheder. I den anden ende var det også vigtigt, at vi spillede til nul. Her blev de få tilløb, Randers Freja havde til chancer, på fornem vis afvist af et godt spillende forsvar, lød den efterfølgende evaluering fra en tilfreds U19 træner, som i sidste uge også kunne glæde sig over en sejr i pokalturneringens 4. runde, hvor det blev til en 4-2 sejr over Aalborg Chang på Provstejorden.

Målene i denne kamp blev scoret af Aske McKernan, Christian Poulsen og Thomas Albæk, mens det første Blokhus FC mål var et selvmål af Aalborg Chang efter et godt indlæg fra Thomas Kok.

Næste opgave for Blokhus FC U19 er på udebane på torsdag aften i Gug kl. 18.15.

Blokhus FC trup til kampen mod Randers Freja:
Christoffer Sand, Thomas Kok, Kenneth Møller, Jacob V. Nielsen, Mads Rosengren, Andreas Laursen, Thomas Albæk, Søren Reese (anf), Aske McKernan, Peter Eriksen, Christian Poulsen, Simon Blond, Simon Kiilerich og Moses Taban.