Sydbank Pokalen: JFC - Esbjerg fB

D. 26. september kl. 16.30
Dørene åbnes kl. 15.30.
Entré: 25 kr. for alle over 15 år.

 

Facebook

Tror på bedring, men det kræver hårdt arbejde

Thomsen_i_aktion.jpg
28-04-2016

Af Thomas Jansen

Forude venter FC Svendborg og Jammerbugt FC mandskabet søger oprejsning efter et 1-4 nederlag i seneste spillerunde ude mod Dalum.

Her var Nickolaj Jonstrup ikke i kamp, men han er nu klar til at give den en skalle mod FC Svendborg. Den rutinerede måltyv har netop stillet i udsigt, at han efter mange års divisionsfodbold og ikke mindst timer på træningsbanen, nu vil prioritere sin tid anderledes fremover. Det er dog først fra sommerpausen, at de efterhånden lettere slidte fodboldstøver sættes i baggrunden og fodboldkarrieren rundes af. Indtil da er der ingen tvivl om fodboldfokus er intakt hos Nickolaj, som håber at se forbedringer resten af foråret – og det skulle gerne ske allerede mod Svendborg på lørdag.

- Jeg forventer, at vi kommer ud til de kommende kampe med en helt anden indstilling og tro på egne evner. Vi har så mange dygtige, erfarne fodboldspillere, der på egen hånd kan afgøre kampene. Jeg ved, at vi som hold endnu ikke er bestået, hvilket nok skyldes flere ting. Vi har først og fremmest haft en del udskiftning i truppen i sommeren 2015, ligesom vi sjældent har kunnet stille med samme hold osv. Dernæst er vi ikke lykkes med at finde den organisation, som alle er trygge ved. Årsag og sammenhæng er ikke altid nemt at arbejde med, når vi har med komplekse ting at gøre, som arbejdet med mennesker er. Vi skal nok ikke regne med at komme helt væk fra bundstriden, hvorfor vi må gå ydmygt til kampene og forsøge at hente de point, der skal til for at blive på den rigtige side af stregen, forklarer Nickolaj, der har prøvet lidt af hvert i sine mange år på grønsværen i Jammerbugten – også de lidt slingrende resultater, som har kendetegnet denne sæson. Troen på holdet er derfor intakt og arbejdes der for sagen, skal det nok blive bedre, forudser nr. 22.

- Overordnet set, har vi desværre underpræsteret igennem de sidste ni måneder. Ingen tvivl om at vi har spillerne til at ligge i toppen af rækken, men det er derfor fodbold er spændende, når det uforudsigelige sker. Se eksempelvis Aarhus Fremad, der skiller det ene tophold i oprykningspuljen ad efter det andet. De kan potentielt og sensationelt rykke op om ni kampe. Jeg håber virkelig vi finder tilbage til det simple spil, der vil gøre vores fejlmargin mindre. Vi spiller i øjeblikket uden selvtillid, uden beslutsomhed og mest af alt hver for sig. Vi skal være villige til at slås for hinanden og det mangler lidt i øjeblikket. Men jeg er sikker på, at vi er på vej i den rigtige retning. Målet er at spille os fri af nedrykningsspøgelset så hurtigt som muligt, understreges det beslutsomt af Nickolaj, der trods den pletvise modgang er tilfreds med den nye turneringsstruktur – dog med enkelte forbehold.

- Jeg kan godt lide turneringsformen, hvis der kommer små ændringer. Jeg synes grundspillet fungerer fint. Dog er pointfordelingen ikke helt fair. Man burde i stedet give holdene faste point alt efter placering. Jeg forestiller mig 8 point for 1. pladsen, 6 for 2. pladsen, 4 for 3. pladsen og 2 for 4 pladsen. De samme point skal gøre sig gældende for både de hold der skal i oprykningsspillet og nedrykningsspillet. Svagheden ved denne konstruktion er dog motivationen for at vinde kampe, som ikke ændrer på stillingen. Dvs. i kampe hvor der reelt ikke er noget på spil. Oprykning og nedrykningsspillet er også spændende i sin form, men i stedet for kun at møde holdene fra andre grupper to gange, dvs. 8 gange 2 kampe, vil det være bedre at møde samtlige hold, også dem fra egen række, én gang, dvs. 12 kampe). På den måde, er der ingen mulighed for lokumsaftaler, vennetjenester osv. på tværs af regionale grupper. Jeg er desværre bange for at denne turneringsform vil møde modstand på sigt. Skulle de forkaste turneringsformen, vil det eneste logiske alternativ, være en samlet 2.division med 16 hold, forklarer angriberen, som trods snakken i det større perspektiv, lige nu kun har fokus på den kommende kamp mod FC Svendborg.

Det er lørdag d. 30. april kl. 15.00, at Jammerbugt FC skal forsøge at hente tre point hjemme mod FC Svendborg.