Facebook

Turen går til Skovbakken

SIF-JFC_Zinck_foelger_kamp.jpg
12-03-2015

Af Thomas Jansen

Sæsonstarten begynder så småt at nærme sig, men der er fortsat et par træningskampe til at pudse formen helt af inden det går løs…

En af dem er fredag d.  13. marts, hvor Jammerbugt FC tager hul på weekenden med en tur til Skovbakken. Her skal den blå bølge forsøge at bygge videre på de mange gode takter, der trods nederlaget, blev vist mod Vendsyssel FF i sidste weekend.

1 point skiller Jammerbugt FC og Skovbakken IK i 2. Division vest og der kan dermed forventes en god og jævnbyrdig test, hvilket glæder Jammerbugt FC cheftræner Bo Zinck.

- Vi tager ikke fuld trup med, men vi skal også til at tænke på at spille fulde kampe på mange pladser. Vi bliver testet mod en særdeles kompetent modstander fra egen række, og det gør det hele turen værd.  Vi skal forsøge at fastholde og bygge videre på mange af de gode ting vi så mod Vendsyssel FF og jeg ser frem til en god test, lyder det fra Zinck og co. forud for kampen mod Skovbakken IK, som forventes at have kick off kl. 18.15 og som spilles på Nes Park, Vestrestrand Allé 170, 8240 Riskov fredag d. 13. marts.