Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 9. runde:
7 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
6 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
5 rigtige - Hos Banen

Se tippernes bud på kommende kamp mod Marienlyst her

Facebook

Turen går til topopgør på Sjælland

d6cd13726b9ddaa8ff8199885e21d5a2.jpg
03-04-2014

Af Thomas Jansen

Efter at have hentet det ene point i sæsonpremieren hjemme mod Brabrand, gælder det nu Rishøj på udebane.

Det er nummer to mod nummer tre der tørner sammen i forårets anden runde, og dermed er der et svært topopgør i vente for Jammerbugt FC nu på lørdag.

- Det er altid dejligt med et topopgør, men vi forventer en meget hård kamp. Både fysisk og spillemæssigt er det to gode hold, som løber på banen, fortæller Jammerbugt FC cheftræner Bo Zinck, som ved der venter en stor opgave mod Rishøj, der da også har et forspring på hele ni point til de blå på tredjepladsen.

- Rishøj har kun tabt en enkelt kamp hele sæsonen og spiller med i oprykningskampen. Ingen tvivl om at de er under pres, og selvom det er en topkamp, så går vi ind til kampen som underdogs. Det kan ikke være anderledes.

At Jammerbugt FC har rollen som underdogs lørdag understreges yderligere af det faktum, at hele tre spillere har karantæne til kampen, mens ingen af de skadede spillere endnu er blevet klar.

Da Jammerbugt FC mødte Rishøj i det modsatte opgør på Sparekassen Vendsyssel Arena var det da også lørdagens forhåndsfavoritter, der løb med en 2-0 sejr.

- Vi har en lille revanche til gode efter de slog på vores eget græs i efteråret. Nu lægger de bane til og der er to scenarier vi arbejder ud fra, alt efter hvordan den tager sig ud. Banen får nemlig betydning. Hvis græstæppet er mindre godt, så bliver det fysik og tilfældigheder, der bliver afgørende. Er banen til gengæld god, så er det mandskabet, som er bedst spillemæssigt, der står med de bedste kort, forklarer Bo Zinck inden han forsikrer, at de trods usikkerheden om underlaget, er godt forberedt.

- Vi er klar og føler os godt forberedt. Vi glæder os. Det er altid sjovt at skulle spille en topkamp.

Selvom det dog ser svært ud, så vækker gode minder fra sæsonen 2010/11 håbet om en sejr til live. Her blev det nemlig til en 4-1 sejr på Sjælland, mens det blev hele 7-0 på hjemmebane. Og ja, det var den der kamp, hvor topscorer Thomsen nettede alle syv og sendte de blåblusede på forsiderne for en stund. Lad bare dette ske igen…

Mindre kan dog også gøre det nu på lørdag d. 5. april når den blå bølge ruller ind over Sjælland til en af sæsonen vel nok sværeste kampe. Rishøj mod Jammerbugt FC fløjtes i gang kl. 15.00.