Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

U-19 gik hele vejen, og blev pokalmestre 2009

U-19 opvarmning.jpg
28-11-2009

 

Blokhus FC   -   Holstebro Boldklub   1-0  (0-0)

1-0 Emil Hagemann Christensen

 

U-19 Startopstillingen:

Målmand: Andreas Larsen

Forsvar: Mads Friis, Nick Svendsen, Emil Poulsen, Andreas Vandborg

Midtbane: Mathias Højer, Casper Olsen, Søren Vangsted, Jonas Hyldgaard

Angreb: Steffen Rye, Emil Hagemann

 

På Bænken: Martin Støve, Andreas Østergaard, Thomas Jensen, Jack Christensen

 

Af Torben Pedersen

Lad de første ord til U-19 være: Stort Tillykke med pokaltriumfen!

En inspirerende kamp med masser af vilje og vindermentalitet, var blot lidt af det der skete i Hobro lørdag eftermiddag til pokalfinalen 2009 for U-19 mandskaber under JBU.

Modstanderne fra Holstebro der også var kommet den lange vej til finalen, var ellers dem der lagde bedst ud på kunstgræs banen ved Hobro Stadion. Og lad mig dog understrege at Kunstgræs ikke hører en pokalfinale til. Det kan ikke passe at almindelig græs ikke kunne findes i området til sådan en kamp.

Men kunstgræs eller ej, så blev der spillet og fightet på højt niveau kampen igennem. Holstebro havde klart flest afslutninger i 1. halvleg, men kun et enkelt farligt forsøg som keeper Andreas Larsen tog sig sikkert af, oppe under overliggeren.

Kampen var en oplevelse idet holdene viste at ingen ville tabe, men sådan en skulle der jo findes. Og Blokhus FC kan med et tilbageblik være meget stolte over præstationen hele turneringen igennem. Fantastiske og spændende kampe, præcis ligesom finalen.

Holstebro var bedst i 1. halvleg med et overtag og pres på Blokhus FC. Men ikke sammenlignet med hvad Blokhus FC præsterede efter pausen. Her gik tingene op i en højere enhed, og specielt Jonas Hyldgaard på venstrekanten var finalens helt store oplevelse. Et lyntog af en anden verden, der gang på gang udstillede Holstebros højreside. Anføren Nick Svendsen spillede ligeledes op til erhvervet som anfører og styrede sit hold frem mod sejren.

Fuldt fortjent resultat som Blokhus FC og hele Jammerbugt bør være stolte af. Det netop oprettede samarbejde klubberne imellem i Jammerbugt, kan på sigt blive en stor gevinst, og allerede i denne sæson har holdet rykket rigtig meget. Lad dette være en inspirationskilde til de omkring liggende klubber, og lad os få stablet en stolthed for hele Jammerbugt Kommune.

Endnu engang ET KÆMPE TILLYKKE TIL BLOKHUS FC U-19 MED POKALSEJREN!!!