Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

U17 drengene glæder sig over oprykning

U17_Nicolai_Jess_Kristoffer.jpg
09-10-2013

Af Anne Lifland Kjær, erhvervspraktikant hos Jammerbugt FC

Sæsonen er ikke spillet færdig endnu, men alligevel har begge U17 drengehold allerede sikret sig oprykning til henholdsvis Mesterrækken og A-rækken, efter nogle suveræne præsentationer.

Nu venter der nogle spændende udfordringer til næste sæson. Derfor har vi interviewet nogle spillere fra U17 truppen. Vi har spurgt dem til deres meninger om denne sæson og forventninger til næste sæson.

Anfører Nicolai Bjerring, 16 år, defensiv midtbane

Glæder du dig til at rykke op i Mesterrækken, og hvordan tror du det kommer til at gå?

- Ja, jeg glæder mig meget til at komme op i et højere tempo, og niveau. Jeg tror det kommer til at gå os godt, da vi denne sæson har spillet fodbold med utrolig meget boldbesiddelse, men samtidig bliver det en udfordring for os.

Hvorfor er jeres sæson gået så godt?

- Gennem vores sæson har Martin lagt fokus på at vi skal stå højt på banen, og have
meget boldbesiddelse, og lægge stort pres på modestanderen. Det har virket utrolig godt, og man må sige Martins taktik har betalt sig. Vi har fået nogle nemme og hurtige mål på det høje presspil, og lukket ned for modstanderens muligheder, da vi har haft så meget boldbesiddelse.

Hvad bliver jeres største udfordring?

- Vores største udfordring når vi rykker op, bliver nok at sørge for at lukke modstanderens omstillinger ned. En anden ting der kan blive svært er at spille os i gennem midten, fordi modstanderne i Mesterrækken står mere kompakt, og er meget velorganiseret. Det er en af de ting vi har gjort rigtig godt i denne sæson. Men jeg er samtidig sikker på, at vi hurtigt kommer op i tempo, og kommer til at få en god sæson.


Jess Ilum Sørensen, 15 år,  A holdet – Venstre Back/ B holdet – Defensiv midtbane.

Hvordan er jeres sæson gået?

- Vores sæson er gået fantastisk. Begge hold er rykket op. Nu har vi et mesterrækkehold, og et A hold. Inden sommerferien var vi delt op i 2 hold, og havde aldrig spillet fodbold som et hold. Vi havde kun spillet mod hinanden. Så jeg tror ikke nogen havde regnet med en så vellykket sæson.

Hvad betyder det at begge hold er rykket op?

- Det betyder utrolig meget at begge vores hold er rykket op. Både for klubben, trænerne, men også for spillerne. Hvis bare vores førstehold var rykket op, ville fokus fra andetholdet nok blive lidt væk. Så derfor er det godt begge hold har noget at fejre.


Kristoffer Just, 16 år, Central forsvar.

Hvilke forventninger har du til næste sæson?

- Jeg forventer vi kommer til at spille med stor stabilitet. Jeg tror også vi kommer til at spille meget fremadrettet. Alle spillerne og vores træner har store ambitioner for næste sæson. Jeg er helt sikker på det bliver en kanon god sæson, og at vi kommer til at klare os godt.

Hvordan er jeres sammenhold uden for banen, og påvirker det jeres spil på banen?

- Vi har et helt fantastisk sammenhold. Når vi ikke spiller fodbold kan vi lave en masse andet sammen, eller bare hygge os, og snakke om alt. Det behøves nødvendigvis ikke bare være fodbold. Det er helt klart den bedste klub jeg har spillet i. Vores sammenhold er virkelig stærkt. Der er plads til alle, og det afspejler meget vores spil inde på banen. Vi er altid positive, og hvis der skal siges noget negativt, eller konstruktivt er det vores træner. Efter min mening er vores træner også helt fantastisk. Han skal have en stor ære for hans fantastiske job!

Vi siger tak til Nicolai, Jess og Kristoffer for snakken, og ønsker tillykke med oprykningerne samt held og lykke i den nye sæson.