Facebook

U17 Jyske Mestre i indefodbold

U17_Jysk_Mester_2013.jpg
Blokhus FC U17 træner, Martin Jensen, samt de glade og stolte nykårede Jyske Mestre i indefodbold 2013.
04-02-2013

I weekenden drog Blokhus FC U17 til Agerskov i Sønderjylland, og her spillede de unge drenge sig på flot vis til et Jysk Mesterskab i indefodbold.

Efter to dage med mange spændende og meget intense kampe stod det klart at Blokhus FC’s U17-drenge suverænt havde sikret sig det Jyske Mesterskab i indefodbold 2013. Med hele syv sejre i den indledende runde og kun et enkelt nederlag indtog drengene en flot førsteplads i puljen inden finale-runden. Semifinalen blev vundet med 7-3 over Lyseng og finalen med 7-4 over Lystrup.

Også de lidt yngre drenge i form af U14 Drenge A i Jetsmark IF regi, gjorde denne weekend god figur ved de Jyske Mesterskaber i indefodbold. Således tog U14 drengene til Kolding, hvor de efter en skidt start med et nederlag og en uafgjort vandt fire på stribe, og dermed sikrede sig en plads i finalerunden.

Her måtte holdet se sig besejret i semifinalen til Aabyhøj IF. Det rakte til en flot delt 3. plads og bronzemedaljer ved stævnet. Et resultat som drengene dermed spillede sig til for andet år i træk.
 

U14 træner Thomas Jensens glade og stolte U14 spillere kunne tage fra Kolding med et godt resultat for andet år i træk.