Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

U19 flot fra start

Henrik_Jensen_U19.jpg
08-04-2013

Af Thomas Jansen

Blokhus FC U19 åbnede foråret med en sikker premieresejr og har dermed lagt sig i spidsen af tabellen i Mesterrække 1. 

Fredag aften d. 5. april gik turen syd på for U19 drengene, hvor VRI, eller Vejlby-Risskov Idrætsklub, ventede. De fik sin sag for mod et veloplagt og velspillende Blokhus FC mandskab, som i størstedelen af kampen havde godt styr på værterne VRI.

Den lovende indsats resulterede i en sikker 4-0 sejr, efter en 2-0 føring ved pausen. Derfor var det også en tilfreds U19 træner, Henrik Jensen, som efter kampen kunne gøre status på forårets første turneringskamp.

- Vi tog kontrol over kampen fra start og formår at fastholde bolden i den første time af kampen. Offensivt er vi farlige og defensivt er vi disciplineret, evaluerer Henrik Jensen, som måtte acceptere en mere rodet og hektisk sidste halv time af kampen.

Det ændrede dog ikke på en flot Blokhus FC sejr, hvor målene blev sat ind af Emil Hansen, Aske McKernan samt Jesper Søgård med to kasser.

Du kan læse U19 træner Henrik Jensen kampreferat ved at klikke her.

Næste kamp for de unge Blokhus FC drenge er tirsdag d. 16. april kl. 18.30 ude mod Aalborg Freja.