Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

U19 har sat sig tungt på 1. pladsen

DSC_0023.JPG
14-05-2015

Af Thomas Jansen

Jammerbugt FC U19 fortsætter for fuld fart og sejrede på ny i seneste kamp, hvor det blev til en 2-1 hjemmesejr over Skive IK.

Med sejren cementerede de unge Jammerbugt talenter sin status som tophold i U19 2. Division, hvor der nu er hele fem point ned til Hobro IK på 2. pladsen. Trods den sikre 1. Plads har det dog været nogle tætte kampen Jammerbugt FC har været ude i, og det var også tilfældet tirsdag aften, hvor Skive IK blev nedlagt.

- Kampen har meget af det samme forløb, som vi har oplevet på det seneste. Det er en lige kamp i den første periode, men vi får lige så stille overtaget og sidder på det på tingene i 2. halvleg, forklarer U19 træner Tommy Pedersen, som kunne se sit hold bringe sig i front 1-0 på et mål af Magnus Dissing, inden gæsterne fra Skive udlignede kort før pausen.

På vej ud til 2. halvleg stod det dermed 1-1, og sådan stod det længe. Helt frem til 10 minutter før tid, hvor Jonas Bjørn sikrede Jammerbugt FC endnu sejr med sin 2-1 scoring.

- Vi har momentum i øjeblikket og har marginalerne på vores side. Forhåbentlig kan vi bevare det således når Skovbakken i weekenden. Det bliver endnu en jævnbyrdig kamp. En kamp, hvor vi får vores sag for mod et stort og fysisk stærkt hold med mange årgang 96, vurderer Tommy Pedersen, som selv har hentede de mange point med et hold domineret af en yngre årgang.

De blå U19 talenter skal forsvarer sin førerposition lørdag d. 16. maj, hvor turen går til Skovbakken IK. Her spiller de unge talenter kl. 11.00, to timer før seniorer løber på banen samme sted. Der således lagt op til en dobbeltdyst mellem Jammerbugt FC og Skovbakken IK lørdag middag.