Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

U19 indtager 1. pladsen

Blokhus_FC_U19.jpg
27-05-2011

Af Thomas Jansen

Med en 2-1 sejr ude mod lokalrivalerne fra AaB, spillede Blokhus FC U19 sig torsdag alene i spidsen af tabellen.

Blokhus FC’s to mål blev sat ind af Hans Jakob Nørgaard og Peter Eriksen i en kamp, hvor Blokhus FC undervejs mødte modgang.

- Vi spiller vores dårligste kamp indtil videre i år. Vi får ellers en god start og er godt med det første kvarter, men så afbrydes kampen pga. af uvejr og lynnedslag, og den tages først op igen efter en halv time. Det kommer AaB bedst ud af. Samtidig bliver vi tvunget til et par tidlige udskiftninger, men vores to indskiftere gjorde rigtig god figur skal det siges. Vi formår at spille os tilbage på vinderkurs og målet til 2-1 er ganske enkelt et drømmehug af Peter Eriksen fra 40 meter, fortæller U19 træner Bo Zinck om kampen.

Blokhus FC U19 har nu imponerende 17 point efter 7 kampe og indtager dermed 1. pladsen med tre kampe igen.

- Det var dejligt at vinde igen og vinder vi den næste kamp hjemme mod Skive, så vinder vi rækken. Presset er på Skive og vi har nu en god lang pause inden kampen. En pause som forhåbentlig betyder, at vi kan have stort set alle mand klar til kamp. Skive er et godt hold, og det bliver en stor finale på hjemmebane når vi møder dem. Det er fantastisk, understreger Bo Zinck og tilføjer med et smil på læben;

- Først gælder det Karneval i Aalborg, som drengene skal have lov at tage til i morgen og derefter skal vi koncentrere os om at forberede os til kampen mod Skive.

Det bliver der også god tid til. Den kommende kamp mod Skive spilles nemlig først torsdag d. 9. juni kl. 19.00 på hjemmebane.