Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

U19 kamp afbrudt grundet vejrforhold

KristianVestergaardNielsen.jpg
19-08-2015

Af Thomas Jansen

U19 fik i weekenden ikke lov at gøre arbejdet færdigt, da holdet hjemme mod Skive IK ellers førte kampen med 1-0.

Grundet tordenvejret blev kampen nemlig aflyst fem minutter inde i 2. halvleg. Jammerbugt FC’s Christian Jørgensen havde inden da, direkte på frispark, bragt de blå foran 1-0 tidligt i kampen. Et særdeles flot mål, som desværre alligevel ikke fik lov at tælle – i hvert ikke i første omgang. Hvad løsningen bliver var uvist efter kampen. U19 mandskabet har derfor rettet blikket mod næste runde i stedet for. Her venter LKB/Gistrup og forhåbentlig et bedre vejr.

- Det er selvfølgelig ærgerligt at kampen mod Skive må aflyses, men vi kan ikke styre vejret. Jeg tror der skal spilles en ny kamp, men er endnu ikke sikker, indleder U19 træner Kristian Vestergaard Nielsen, som trods det at præstationen ikke blev fuldendt, var tilfreds med indsatsen i den tid Jammerbugt FC fik lov at spille.

- Vi starter kampen godt og Christian scorer et rigtig flot mål allerede efter syv minutter. Skive har bolden mest i 1. halvleg, men bliver ikke farlige. Det gør vi derimod, og vi har to kæmpe muligheder på kontraer. Desværre misser vi begge chancer.

De brændte chancer var lige ved at blive straffet kort før pausefløjtet, hvor Skive IK får tilkendt et straffespark. Men Jammerbugt FC’s Kasper Holm viser klasse og redder flot straffesparket. Efter pausen var det som bekendt ikke meget fodbold der blev spillet og derfor er det nu LKB/Gistrup der fylder hos U19 mandskabet.

- Det handler om næste kamp nu. Her skal vi en tur til LKB/Gistrup og forhåbentlig får vi lov at gennemføre alle 90 minutter denne gang. Nu kender jeg ikke vejrudsigten, men jeg kan forsikre vi går efter alle tre point, slutter en kamplysten U19 træner.

Kampen mellem LKB/Gistrup og Jammerbugt FC U19 spilles lørdag d. 22. august kl. 13.30 på udebane.