Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

U19 klar til Mesterrække 1

U19_holdfoto_efteraar_2013.jpg
12-10-2013

Af Thomas Jansen

Med en 1-0 sejr over Frederikshavn fI sidste spillerunde sikrede Jammerbugt FC U19 sig fredag aften oprykning til Mesterrække 1.

Efteråret igennem har de unge talenter præget toppen af tabellen og det udløste i sidste ende en fortjent forfremmelse. Inden sæsonens sidste kamp kunne det da næsten heller ikke gå galt. Selv et nederlag kunne udløse oprykning, men drengene i blåt overlod intet til tilfældighederne og sørgede med sejren for at det næste sæson hedder Mesterrække 1.

- Vores overordnede mål har lige fra første fløjt været denne oprykning, og i sidste kamp gjorde vi det færdigt uden slinger i valsen. Det er dejligt, og spillerne har fortjent det. De har arbejdet hårdt og dedikeret mod dette hele vejen, lød det efter kampen fra en glad og tilfreds U19 træner Henrik Jensen.

Der skal lyde et stort tillykke til U19 holdet med den flotte oprykning!

Læs mere om både U17 og U19’ oprykninger her på siden i den kommende uge.