Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

U19 lagde også fra land med sejr

U19AssistenttraenerMichael-J.jpg
07-04-2015

Af Thomas Jansen

Ligesom de lidt ældre Jammerbugt FC spillere, begår de unge U19 talenter sig også i 2. Division denne sæson, og her tog de hul på foråret med 3 point.

Det var Skovbakken IK, som i sæsonens første runde blev slået 1-0 på de blåblusedes hjemmebane. Her viste U19 drengene sig klar fra start, og kunne med lidt mere skarphed have vundet kampen mere komfortabelt. Men de tre point kom i hus alligevel, og det var til glæde for U19 assistenttræner Michael Jørgensen, som vi fangede efter de unges forårspremiere 2. Påskedag.

- Vi sidder på kampen de første 45 minutter, hvor vi spiller godt og viser stor bevægelighed. Vi får skabt mange chancer, men mangler desværre den sidste skarphed foran mål, og det er skyld i at vi ikke fører med 2-3 mål ved pausen, forklarer talenttræneren,  som måtte gå til pausen med 0-0 trods overvægt i spil og chancer.

Michael Jørgensen kunne i store træk  se samme mønster udspille sig i kampens sidste 45 minutter. Dog kom Skovbakken lidt mere med i kampen, men til gengæld var det Jammerbugt FC som endelig fandt vej til målet.

- Efter pausen er det noget af det samme. Skovbakken kommer ganske vist lidt mere med i kampen, men det bliver aldrig rigtig farligt for os. Vi får så endelig fundet vej til målet, og kan glæde os over tre point og en god start på turneringen, slutter Michael Jørgensen, der tilmed kunne glæde sig over at målet, da det endelig kom, var et ganske fint et af slagsen.

Det var midtbanespilleren, Anders Rosengren Jensen, som denne sæson er blevet indlemmet i seniorenes 2. Divisionstrup også, som sendte 1-0 målet i kassen på et langskud. Dermed blev han matchvinder og Jammerbugt FC blev sejrherrer.

Nu skal kunststykkes gøres efter i 2. runde, hvor der er chance for at sigtekornet er bedre indstillet, når de unge spillere skal prøve kræfter med Silkeborg IF på udebane onsdag d. 15. april.