Sydbank Pokalen: JFC - Esbjerg fB

D. 26. september kl. 16.30
Dørene åbnes kl. 15.30.
Entré: 25 kr. for alle over 15 år.

 

Facebook

U19 skal op på hesten efter lussing

KristianVestergaardNielsen.jpg
10-09-2015

Af Thomas Jansen

Efter tredje rundes flotte 5-1 sejr har det været et par hårde kampe for Jammerbugt FC U19. Senest blev det til en ordentlig skramme mod AaB.

Der var tale om en vaskeægte off day for de ellers talentfulde U19 spillere, som ude mod AaB måtte erkende nederlag på hele 7-2 i seneste runde.

- Det var en skidt indsats af os. Alt for mange spillere spiller under niveau, og der manglede i den grad parathed, vilje og vindermentalitet på holdet, lyder den kontante analyse fra U19 træner Kristian Vestergaard Nielsen, der anerkendte AaB’s kvaliteter, men ærgrede sig over nederlagets størrelse.

- AaB er et godt hold, men fem mål bedre end os, er de altså ikke. Vi forærer dem 3-4 mål på rigtig skidt opdækning eller manglende returløb, forklarer U19 træneren, som ellers kunne se sit mandskab lægge godt fra land.

- Vi starter kampen godt, og indenfor de første tre minutter har vi to store chancer. Først sparker Christian Jørgensen et frispark fra kanten af feltet lige over mål og kort efter sender samme spiller et godt hjørnespark ind foran mål, hvor bolden hopper to gange i det lille felt. Der er bare ingen Jammerbugt spillere til at puffe den ind over stregen.

Efter nederlaget i femte runde er det blevet til fire point i alt og det tilfredsstiller ikke i den ambitiøse U19 lejr.

- Vi er kommet rigtig skidt fra start med kun fire point i fem første kampe. Det er absolut ikke tilfredsstillende. Vi skal til at vinde fodboldkampe, så vi kan få nogle point ind på kontoen, understreger Kristian, der gerne ser det sker allerede i weekenden.

- Der bliver fuld knald på alle tre træningspas denne uge og så må sørge for at rejse os mod Vejgaard i kommende kamp, slutter Kristian Vestergaard Nielsen.

Det er lørdag d. 12. september kl. 13.00 Jammerbugt FC U19 møder Vejgaard B på udebane.

Kasper Skov og Christian Jørgensen nettede i øvrigt en enkelt gang hver i nederlaget til AaB