Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 9. runde:
7 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
6 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
5 rigtige - Hos Banen

Se tippernes bud på kommende kamp mod Marienlyst her

Facebook

U19 sluttede på toppen

2a2414d8f79964d36d72f1d3a63dfa62.jpg
24-11-2016

Af Thomas Jansen

Det er gået op og ned for Jammerbugt FC’s U19 mandskab denne sæson. Efter en pointfattig første halvsæson, startede opturen og holdet rundede af med en flot 6-0 sejr.

Det var Dronningborg det gik ud over sidste runde. En kamp U19 træner, Michael Kristensen, ser tilbage på med glæde, mens det er med lidt mere blandede følelser, når tilbageblikket rettes mod sæsonen som helhed. Der er dog i sidste ende meget positivt at tage med ind i foråret. 

- Sidste spillerunde var faktisk første gang i sæsonen, at alle mand var klar, og det kunne også ses på kampen. Fra start gik vi upåagtet til opgaven, trods det faktum at Dronningborg endte som nummer 3, og vi ville ende på en 7. plads, starter Michael Kristensen sin evaluering af storsejren i sæsonens sidste kamp.

Der blev fra start lagt et tungt pres på Dronningborg, og efter kort tid gav det pote, da Kasper Vingaa kunne bringe Jammerbugt FC foran 1-0 efter en flot aflevering i dybden. Jammerbugt FC forsatte presset, og 20 minutter inde i kampen, var en vel spillende Vingaa igen på spil til 2-0. Det blev også til 3-0 inden pausen. 

- Modsat mange af de andre kampe vi har spillet, formåede vi at spille med højt pres i 90 minutter, og det giver som oftest pote, og det gjorde det også for os, fortæller U19 træneren, som kunne glæde sig over yderligere tre mål efter pausen. Mål der blev sat en af Anton xxxxx, Rune xxxx og Ralle xxxx. 

- Vi fik vist i denne sidste kamp, at når vi er klar og spiller med højt pres, vinder duellerne under pres, har hurtige kombinationer samt en god struktur og organisation, så har holdet et fantastisk potentiale. Det er det fodbold, jeg gerne vil have frem, og der er ikke nogle, der kan sætte en finger på vores præsentation på dagen, understreger Michael Kristensen, som gerne ville have haft flere dage som disse undervejs.

- Sæsonen som helhed har været præget af, at vi har haft en smal trup, der har været sårbar overfor alt for mange afbud. Det håber jeg, vi kan få rettet op på til foråret, og måske kommer der nye spillere til, der kan skabe bredden, forklarer talenttræneren og fortsætter;

- Vores rolle i forhold til oprykning til 2. division var hurtigt udspillet, da vi efter syv kampe kun havde fået sølle et point. Resten af sæsonen handlede derfor meget om at holde sammen på truppen, og tage udgangspunkt i deres fantastiske sammenhold på holdet, samt selvfølgelig stadig forsøge at skrabe så mange point sammen som muligt. 

Det lykkedes på fornem vis i ottende spillerunde, hvor Jammerbugt FC tog til AaB, og skulle møde et, på det tidspunkt, ubesejret tophold, der kun havde spillet en enkelt uafgjort og derudover kunne bryste sig af sin imponerende måscore på hele 27-5. 

- Da vi forlod stadion var den målscore 27-7, vi havde vundet vores første kamp i turneringen 2-0, og ikke en tilfældig kamp, men over topholdet AaB, smiler Michael Kristensen og tilføjer; 

- Den kamp gav os så meget selvtillid og tro på både egne evner og på at vedholdende arbejde og vores taktik. Det hele gik op i en højere enhed, og den energi og tro på at tingene kunne lykkes, mistede vi ikke resten af sæsonen. Selvom vi ikke fik optimal pointudbytte, tabte vi kun to kampe derefter. 

Så efter en svær start fik Jammerbugt FC’s U19 mandskab altså fat som sæsonen skred frem. Alligevel sidder U19 træneren tilbage med fornemmelsen af, at placeringen i nederst del af tabellen kom med den modgang, sådan en placering ofte fører med sig.

- Vi har selvfølgelig også lidt under, at man som bundhold, ikke har det fornødne held, samt synes måske nogle gange vi er blevet lidt bortdømt. Det skal ikke lyde som en undskyldning, blot en understregning af, at træneren i hvert fald tror, der er noget om snakken, siger Michael Kristensen, der udover en fin afslutning på sæsonen, kan glæde sig over at holde gjorde en god figur til Dana Cup og i pokalen, hvor det efter to sejre blev til farvel i en meget tæt kamp mod et stærkt Viborg hold.

Nu er sidste fløjt i efteråret fløjtet, og det handler om at se frem mod forårets fodbold. Her skal U19 mandskabet bygge videre på den lovende sæsonafslutningen.

- Fokus næste sæson er at få alle spillere klar til start, og få bygget videre på de taktiske og spillemæssige ting, vi har arbejdet på i år. Derudover skal vi sikre at spillerne beholder den fantastiske indstilling, der har kendetegnet dem hele sæsonen, og så er kravet selvfølgelig at præge toppen, gerne helt fremme, men det kræver hårdt arbejde, hvilket jeg også er overbevist om, vi nok skal finde frem, runder U19 træner, Michel Kristensen, alt i mens han ser frem til endnu en spændende sæson med sine unge talenter.