Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

U19 startede sæsonen med hjemmesejr

U19_traener_Web.jpg
15-08-2011

Af Thomas Jansen

Fredagens modstander fra Frederikshavn FI blev således besejret i sæsonpremieren med cifrene 3-2…

Et resultat som U19 træner Kristian Vestergaard Nielsen efterfølgende var godt tilfreds med. Ikke mindst taget i betragtning, at der skulle spilles en række nye spillere ind på holdet.

- Vi gav debut til ikke mindre ni spillere, så det var med stor spænding, at jeg så frem til kampen. Den blev da også mere spændende end nødvendigt, lød det fra U19 træneren efter en vellykket sæsondebut.

U19 mandskabet fik da også den bedst tænkelige start på kampen med en scoring umiddelbart efter startfløjtet.

- Alt går efter planen, vi kommer foran allerede i det første minut på et langt indkast, som bliver forlænget til bagerste stolpe, hvor bolden bliver sparket i mål. Vi øger føringen til 2-0 efter 23 minutters spil på et rigtig godt langskud. Vi har herefter fuld kontrol over kampen, og bør lukke og slukke, men på blot fem minutter formår Frederikshavn at udligne føringen til halvlegsstillingen 2-2. Begge mål blev scoret på to personlige fejl i de bagerste geledder, forklarer Kristian Vestergaard Nielsen, der til slut kunne glæde sig over sejren trods en svær anden halvleg.

- Frederikshavn får blod på tanden, og vi begynder at miste troen på egne evner. Frederikshavn er spilstyrende de første 30 minutter af anden halvleg uden dog at blive farlige. I denne periode er de også i overtal , da vi bliver ramt af et gult kort. De sidste 15 minutter af kampen begynder vi så igen at komme bedre med i kampen, og vi scorer 10 minutter før tid på en standardsituation til slutresultatet 3-2. Vi er nu i gang med turneringen, og starter sæsonen med tre rigtig gode point, slutter en tilfreds U19 træner.

Næste weekend spiller Blokhus FC U19 lørdag kl. 14.00 i Hjørring mod Hjørring IF.

Blokhus FC U19’s trup til kampen mod Frederikshavn FI:
Christoffer Sand, Thomas Kok, Kenneth Møller, Jacob V. Nielsen, Jonas KC, Thomas Albæk, Andreas Laursen, Aske McKernan, Peter Eriksen, Søren Reese, Simon Blond, Nicklas Nyborg, Simon Kiilerich og Nicolai Elsberg