Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

U19 tager hul på foråret hjemme mod FfI

299eb29b42337c0316e245b4077058ef.jpg
21-03-2017

Af Thomas Jansen

Divisionen og U17 har skudt sæsonen i gang, og nu er turen også kommet til Jammerbugt FC U19, som tirsdag aften tager imod Frederikshavn fI i forårets første runde.

Hos de blåblusede talenter har opstarten været og det har givet lejlighed til at køre nogle nye spillere ind på holdet, mens der ligeledes har været mulighed for at vende sig til afsavnet af andre.

- Med Andreas Bøknes tilbage i truppen, efter godt et års pause, kombineret med Anton oppe foran, der blev topscorer sidste år, er jeg overbevist om, at vi også nok skal score de fornødne mål, starter U19 træner, Michael Kristensen, positivt.

Samtidig er han dog ærgerlig over at skulle undvære et par profiler. Den ene, Rune Larsen, er dog ”tabt” til divisionstruppen, hvilket naturligvis er positivt, da det netop er et af de primære formål med talentarbejdet.

- Vi har sagt farvel til Simon Schjøtt, som desværre er blevet fodboldtræt. Simon var en kæmpegevinst for holdet, både på og udenfor banen, så det er et kæmpe savn! Jeg håber inderligt han får lysten tilbage, så vi kan gøre brug af hans fantastiske evner på banen. Ligeledes er Rune Larsen tabt for os, da han er godt integreret i divisionstruppen, og har gjort en god figur. Det er ligeledes et stort savn for os. Rune scorede nogle vigtige mål for os, bl.a. de to vi laver i AaB, hvor vi vinder 2-0. Men allermest er det selvfølgelig glædeligt at Rune er kommet ind omkring førsteholdet, og det er jo et af de vigtigste mål for vores U19, at udvikle talenter, der kan begå sig på højeste niveau. Stort et stort tillykke til Rune herfra, det har han fortjent, siger Michael Kristensen og supplerer

- Vi har heldigvis fået tilgang af Daniel Wirenfeldt og Jens Myggen, som er gået direkte ind på holdet. Daniel har spillet i Viborg F.F. og spillet samtlige kampe fra start på midtbanen, hvor han har været en af de bedste i samtlige kampe. Det er flot af en spiller, der er helt ny i truppen. Jens Myggen har en fortid i Nørhalne, og har vist god energi og vildskab til træning og kamp. Han er ligeledes godt integreret i truppen, og har da også spillet sig til en stamplads, hvilket er flot.

Udover at sample brikkerne til et stærkt U19 mandskab, har det unge hold brugt vinterhalvåret på at forbedre formen frem mod forårets kampe, og de mange træningskampe i denne periode er forløbet fornuftigt – ikke mindst da det unge hold har været særligt hårdt matchet.

- Vores opstart har været præget af gode træningspas, hvor der har været stort fremmøde, og højintensitet. Vi har valgt at kombinere den daglige træning med boksetræning om mandagen, hvor Kasper Bruun, der er tidligere professionel bokser, har bidraget med en anderledes træning. Det, kombineret med vores egen træning, har gjort, at vi rent fysisk er klar, forklarer U19 træneren og fortsætter;

- Vores træningskampe har været hårde matchninger. Vi har bl.a. mødt Frederikshavns førstehold samt Vejgaard og Vendsyssel, som sidste år endte henholdsvis nummer 1 og 3. Vi har spillet tre uafgjorte og haft to nederlag, men formåede at spille lige op med Vejgaard, og vi har kun lukket seks mål ind i de fem træningskampe, hvilket indikerer, at vi rent forsvarsmæssigt er klar til sæsonen.

Nu gælder det kampen om point og dem har U19 mandskabet tænkt sig at vinde mange af. Målet er i hvert fald at lægge sig i den gode ende af tabellen og selvom premieren tegner til at blive svær, så er håbet at kommer fra land med tre point.

- Vores første kamp mod Frederikshavn, er som udgangspunkt en svær modstander. Vi havde vores hyr med dem sidste år, hvor det endte med to uafgjorte, men vi er på hjemmebane, og har alle mand klar, så vi burde have en lille fordel, forudser Michael Kristensen, der sigter efter toppen af tabellen.

- Vores målsætning er være med i toppen. Der spilles for at blive puljevinder, da der ikke er op og nedrykning, så  det vil vi selvfølgelig gå efter. Det kræver dog at vi kan holde os skadesfri, og så skal vi præstere på højeste niveau hver gang. Vores trup er ikke blevet bredere, så vi er afhængige af alle mand til hver kamp. Vi glæder os til en forhåbentlig spændende og underholdende sæson, runder U19 træneren af, inden første kamp kalder. Det er hjemme mod Frederikshavn fI tirsdag d. 21. marts kl. 19.30.